Den svenske storfilm "Udvandrerne" genindspilles

Vilhelm Mobergs klassiker får nyt liv af "Utøya 22. juli"-instruktør.

I 2021 er det 50 år siden, at Jan Troell instruerede "Udvandrerne" – filmatiseringen af Vilhelm Mobergs litterære roman om en håbefuld svensk families udvandring til Amerika. Storfilmen, der året efter fik opfølgeren "Nybyggerne", regnes i dag som én af de allerstørste skandinaviske film til dato. Den blev tilmed nomineret til hele fem Oscars.

Derfor er det heller ikke helt overraskende, at SF Studios nu melder ud i en pressemeddelelse, at en genindspilning – eller nyfortolkning – udkommer næste år.

Norske Erik Poppe ("Utøya 22. juli", "Kongens valg") bliver instruktøren på filmen, som skildrer det episke drama om halvanden millioner svenskere, der søgte et bedre liv på den anden side af Atlanterhavet.

Bodil-nominerede Lisa Carlehed ("I dine hænder", "Til vi falder", "Psychosia") får sin første hovedrolle i en svensk storfilm, når hun skal spille Kristina over for Gustaf Skarsgård ("Vikings", "Westworld") i rollen som Karl-Oskar. To roller, der i 1971 blev forvaltet af henholdsvis Liv Ullmann og Max von Sydow.

Stjernespækket storfilm

"At gå ind i den næsten mytiske rolle som Kristina er en utrolig følelse," fortæller Lisa Carlehed. "Gustaf og jeg havde en fantastisk kemi under prøverne, hvor jeg fandt skyggesiderne af Kristina, som ikke har været portrætteret før. Jeg har også altid gerne villet spille hovedrollen i en svensk storfilm af denne kaliber. Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med sådan en stærk produktion, som SF bidrager med for at portrættere den kærlighed og det mod, som kendetegner udvandrernes rejse fra Sverige til Amerika." 

Gustaf Skarsgård stemmer i: 

"At arbejde med et værk som 'Udvandrerne' og en karakter som Karl-Oskar er et drømmeprojekt. Én ting, der greb mig øjeblikkeligt, var nerven i forholdet mellem Karl-Oskar og Kristina. Deres kærlighed og livsvalg bærer på en større historie om mod og viljen til livet. Det er en historie om kærlighed til ens familie, til ens fædreland og til det, som vi kalder et hjem."

Den stjernespækkede rolleliste tæller også Sofia Helin, der spiller Judit, mens 81-årige Liv Ullmann, som spillede Kristina i den oprindelige, Oscar-nominerede spillefilm, vender tilbage i rollen som Anna, Kristinas mor.

Optagelserne begynder til september i det vestlige Sverige. Tidligere var planen at skyde filmen i Tjekkiet. På grund af COVID19-pandemien vil indspilningerne nu finde sted i Sverige, så produktionsplanen kan overholdes. Det faktum, at produktionen vil finde sted i Sverige, hvor historien har sit udspring, er bestemt positivt.

Se også: "Utøya 22. juli"-interview med instruktøren Erik Poppe

Fredrik Wikström Nicastro, producer hos SF Studios, fastslår derudover:

"Den historie, som Vilhelm Moberg fortalte for mere end 70 år siden, er en tidløs klassiker og mere relevant i dag, end dengang den blev skrevet. I 'Udvandrerne' følger vi Kristina og Karl-Oskars modige valg om at efterlade alting og gribe chancen for et nyt og bedre liv for dem selv og deres familie. Det er et sensationelt eventyr, de tager os med på, som handler om at finde sin plads i verden. At finde et nyt hjem. Det her er et drømmeprojekt, som vi har forberedt i mange år, og nu er filmen, med dette fantastiske hold, omsider klar til optagelse."

"Udvandrerne" forventes at få premiere i biograferne juledag 2021. Indtil videre er det ikke på tale også at filmatisere opfølgeren, "Nybyggerne" fra 1972.

Kommentarer

Den svenske storfilm "Udvandrerne" genindspilles

  • ★★★2

    Og så var filmene inspiration til Shu-bi-duas sang Karl-Oscar. Så bliver det jo nærmest ikke større. ;)

    Benway25-06-20 14:09

  • ★★★★★★0

    Og så var filmene inspiration til Shu-bi-duas sang Karl-Oscar. Så bliver det jo nærmest ikke større. ;)

    How do you do, Juhu :-)

    Wayne25-06-20 14:10

  • ★★★0

    Jeg så både “Udvandrerne” og “Nybyggerne” for første gang for nylig, og jeg slugte det hele på en enkelt dag. Kunne simpelthen ikke slippe den fabelagtige historie og de dybt fascinerende karakter-skildringer. Noget af en historie-lektion. Et must-see og stor filmkunst! Der bliver noget at leve op til :) 

    Thomas Fenger25-06-20 14:37

  • ★★★★★★1

    Jeg må helt skamfuldt indrømme, at jeg ikke engang havde hørt om den. Men Criterion har sgu udgivet begge film på BD, så den må jeg hellere kigge nærmere på (og tilføje til min Criterion-hylde, som p.t. har 24 plomberede udgivelser, ahem...)

    The Insider25-06-20 14:40

  • ★★★2

    Jeg må helt skamfuldt indrømme, at jeg ikke engang havde hørt om den. Men Criterion har sgu udgivet begge film på BD, så den må jeg hellere kigge nærmere på (og tilføje til min Criterion-hylde, som p.t. har 24 plomberede udgivelser, ahem...)

    Glæd dig, Johan! Det er en oplevelse af overordentlig skønhed! Og gru! Jeg er stadig helt høj  over det samlede værk :) 

    Thomas Fenger25-06-20 14:44

  • ★★★★★★0

    Fantastisk og rørende filmkunst - håber de er i stand til at ære arven.

    Wayne25-06-20 14:46

  • ★★★★★★1

    Glæd dig, Johan! Det er en oplevelse af overordentlig skønhed! Og gru! Jeg er stadig helt høj  over det samlede værk :) 

    Jeg er enig. Så dem begge for nogle år siden og de er begge fremragende!

    T. Nielsen25-06-20 14:47

  • ★★★★★★1

    Så er de sgu blevet bestilt, guys! I må gerne regelmæssigt minde mig om, at jeg har dem stående!

    The Insider25-06-20 14:52

  • ★★★★★★1

    Så er de sgu blevet bestilt, guys! I må gerne regelmæssigt minde mig om, at jeg har dem stående!

    Du har dem stående.

    Zero Cool25-06-20 14:53

  • ★★★★★★0

    Du har dem stående.

    Bruno, for dælen! Først EFTER at de er ANKOMMET om en uges tid! Men stadigvæk... tak!

    The Insider25-06-20 14:53

  • ★★★★★★1

    Bruno, for dælen! Først EFTER at de er ANKOMMET om en uges tid! Men stadigvæk... tak!

    Jeg mener alle de andre, du har stående.

    Zero Cool25-06-20 14:54

  • ★★★★★★0

    Jeg mener alle de andre, du har stående.

    Ah, tak! Dem havde jeg sgu lige glemt!

    Nå... hvad talte vi om?

    The Insider25-06-20 15:01

  • ★★★★★1

    Så er de sgu blevet bestilt, guys! I må gerne regelmæssigt minde mig om, at jeg har dem stående!

    Hvor bestilte du fra?

    Kruse25-06-20 16:14

  • ★★★1

    Så er de sgu blevet bestilt, guys! I må gerne regelmæssigt minde mig om, at jeg har dem stående!

    Apropos Criterion så håber jeg, at du også har set/har det japanske horror-mesterværk “Onibaba” i samlingen, Johan. Fabelagtig skræmmende film med uafrystelige scener. 

    Thomas Fenger25-06-20 16:22

  • ★★★★★★1

    Hvor bestilte du fra?

    Amazon UK - skulle alligevel også bestille et par fødselsdagsgaver! 

    Apropos Criterion så håber jeg, at du også har set/har det japanske horror-mesterværk “Onibaba” i samlingen, Johan. Fabelagtig skræmmende film med uafrystelige scener. 

    Lyder godt, Thomas! Må dog hellere nok vente til jeg har fået set Udvandrerne og de andre plomberede perler i samlingen < 

    The Insider25-06-20 18:11

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen