Der er langt ned i åndeløst spændende klip fra thrilleren "Fall"

Hold godt fast!

Den danske hedebølge fortsætter, og det er svært ikke at hige efter en kølig brise – så måske bør man gøre ligesom hovedpersonerne i den kommende thriller "Fall" og klatre op til toppen af et 600 meter højt tårn?

Vi delte traileren til filmen i sidste måned, og nu er der landet et klip fra "Fall", der viser veninderne Becky og Hunter på toppen af det omtalte radiotårn. Klippet kan ses herunder.

Se også: Moovy TV møder "Far til fire på toppen"-holdet!

De to veninder spilles af hhv. Grace Caroline Currey og Virginia Gardner, mens også Jeffrey Dean Morgan optræder foran kameraet.

Morgan er nok bedst kendt for en mindre birolle som et såkaldt Xindi-rumvæsen i et afsnit af "Star Trek: Enterprise" fra 2003. Morgans tætsiddende kostume og tykke makeup gjorde angiveligt skuespilleren så klaustrofobisk, at han var tæt på at lægge karrieren på hylden umiddelbart efter optagelserne. Men selvom det selvsagt er svært som skuespiller at toppe en medvirken i "Star Trek"-franchisen, så har Morgan altså siden da valgt at takke ja til roller i bl.a. "Fall".

"Fall" er både produceret, skrevet og instrueret af Scott Mann ("Heist"). Filmen er netop udkommet i de amerikanske biografer.

Hvis vores omtale har givet dig tårnhøje forventninger til "Fall", så må vi desværre skuffe jer med nyheden om, at filmen endnu ikke har en dansk premieredato – men filmen kravler formentlig op på en streaming-tjeneste senere i år. Det nye klip kan ses her:

Kommentarer

Der er langt ned i åndeløst spændende klip fra thrilleren "Fall"

  • 3

    Er Morgan bedst kendt for en mindre rolle ?

    Han har da umiddelbart haft et hav af langt større roller end tilbage fra 2003 :) Specielt som Negan, i the walking dead ! 

    Dalgaard13-08-22 18:42

  • ★★★★★0

    Er Morgan bedst kendt for en mindre rolle ?

    Han har da umiddelbart haft et hav af langt større roller end tilbage fra 2003 :) Specielt som Negan, i the walking dead ! 

    Nej.

    The Insider13-08-22 19:07

  • ★★★★1

    Nu er der jo ikke noget større end Star Trek, vel Dalgaard.

    Gasivodo13-08-22 20:26

  • ★★★★★0

    Nu er der jo ikke noget større end Star Trek, vel Dalgaard.

    Netop.

    The Insider13-08-22 20:46

  • ★★★★★★1

    Morgans tætsiddende kostume og tykke makeup gjorde angiveligt skuespilleren så klaustrofobisk, at han var tæt på at lægge karrieren på hylden umiddelbart efter optagelserne.

    Jeg har altid betvivlet denne udlægning. Tror mere at han vidste, det var all down hill efter Trek!

    T. Nielsen13-08-22 20:51

  • ★★★★★1

    Jeg har altid betvivlet denne udlægning. Tror mere at han vidste, det var all down hill efter Trek!

    Du er en klog mand med en god intuition!

    The Insider13-08-22 20:53

  • ★★★★★★0

    Du er en klog mand med en god intuition!

    T. Nielsen13-08-22 20:55

  • 0

    Hvad er ideen med den her film? Jojo, forstår suset ved at være langt oppe, men hvorfor? Enten er det et genialt koncept eller enden på al kreativitet...

    ZimaBlue16-08-22 13:55

  • ★★★★1

    Hvad er ideen med den her film? Jojo, forstår suset ved at være langt oppe, men hvorfor? Enten er det et genialt koncept eller enden på al kreativitet...

    Du er godt klar over, at filmen ikke bare handler om, at de klatrer op, men at det går galt, og de skal overleve? :)

    Man kan se lidt mere spænding i traileren.

    chandler7516-08-22 15:30

  • ★★★★2

    Det er lidt som da Tigerdyr og Kingubarn klatrer op i træet, hvor Tigerdyr er nødt til at rutsje ned af bogstaverne, for at komme ned igen.

    Elwood16-08-22 15:33

  • 0

    Du er godt klar over, at filmen ikke bare handler om, at de klatrer op, men at det går galt, og de skal overleve? :)

    Man kan se lidt mere spænding i traileren.

    Damnit, nu er jeg jo nødt til at se den.

    ZimaBlue16-08-22 15:35

  • ★★★★★1

    Det kunne fandme være fedt, hvis filmen ikke havde noget andet plot end, at de skulle kravle 600 meter op i et tårn. Det lyder så bizart, at lave en film udelukkende med det som substans, at det ville vække min interesse.

    David Lund16-08-22 16:44

  • ★★★★★0

    Det kunne fandme være fedt, hvis filmen ikke havde noget andet plot end, at de skulle kravle 600 meter op i et tårn. Det lyder så bizart, at lave en film udelukkende med det som substans, at det ville vække min interesse.

    Det lyder faktisk liiiidt hen ad Gus van Sants uretfærdig oversete “Gerry”. Her er “plottet” blot, at Matt Damon og Casey Affleck skal ud i ørkenen og kravle op ad en sten.

    The Insider16-08-22 16:47

  • ★★★★★1

    Det lyder faktisk liiiidt hen ad Gus van Sants uretfærdig oversete “Gerry”. Her er “plottet” blot, at Matt Damon og Casey Affleck skal ud i ørkenen og kravle op ad en sten.

    Den må jeg finde! Gus Van Sant er også en spøjs fætter.

    David Lund16-08-22 17:24

  • ★★★★★0

    Det må Sant'lig siges!

    The Insider16-08-22 17:26

  • ★★★★★★0

    Har højt at tårnet er et fallossymbol!

    T. Nielsen16-08-22 17:28

  • ★★★★★0

    Har højt at tårnet er et fallossymbol!

    Vildt nok at den ene lillebitte typo (eller var det med vilje?) gjorde, at jeg blev nødt til at læse din besked igennem tre gange, før jeg fattede, hvad du skrev.

    David Lund16-08-22 17:41

  • ★★★★★★0

    Vildt nok at den ene lillebitte typo (eller var det med vilje?) gjorde, at jeg blev nødt til at læse din besked igennem tre gange, før jeg fattede, hvad du skrev.

    Haha typo:-O Beklager at jeg ødelægger min i forvejen dårlige joke:-/

    T. Nielsen16-08-22 17:45

  • ★★★★★1

    Haha typo:-O Beklager at jeg ødelægger min i forvejen dårlige joke:-/

    Det tårn du ikke at beklage.

    David Lund16-08-22 17:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen