Det kvindelige svar på "John Wick" er på vej

Steven Spielbergs produktionsselskab Amblin har købt rettighederne til filmen "Ruthless", som har en stærk kvinde i centrum og beskrives i stil med actionbaskeren "John Wick", der havde Keanu Reeves i den absolutte hovedrolle.

"San Andreas"-instruktøren Brad Peyton skal instruere projektet, som har manuskript klar af John Swetnam ("Into the Storm"). Det er producenterne bag haj-thrilleren "The Shallows" med Blake Lively, som står for det nye projekt.

Filmen kommer til at omhandle en legendarisk pensioneret snigmorder, der får konstateret kræft i hjernen, men må vende tilbage til det liv, hun har efterladt, og udføre et sidste job for at sikre fremtiden for sin unge datter. Filmen lover visse tvists undervejs.

"Ruthless" forsøger givetvis at smede, mens jernet er varmt, da den første "John Wick" viste sig at få et enormt stort publikum særligt grundet fænomenale actionsekvenser. Fortsættelsen, "John Wick: Chapter 2", kører netop nu i de danske biografer.   

Kommentarer

Det kvindelige svar på "John Wick" er på vej

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen