Det var en joke: Den "nye Crocodile Dundee-film" er slet ikke en film

Crocodile Dundee og søn vender ikke tilbage... i hvert fald ikke i en spillefilm.

Reaktionerne på nyheden om, at filmen "Dundee: The Son of a Legend Returns Home" var på trapperne – og at den første trailer var landet – var mildt sagt skeptiske. Og nu kan fans af 80'erne-filmen godt ånde lettet op: Der kommer ikke nogen ny film.

Det viser sig nu, at der blot er tale om en gennemført reklamekampagne, som skal køre under Super Bowl i februar. Bag kampagnen står turistorganisationen Tourism Australia med det formål at få flere besøgende til the land down under.

Instruktøren på projektet, Steve Rogers, har da også en karriere som reklameinstruktør for brands som Nike, Old Spice og Audi bag sig.

Plottet til "filmen" er, at Crocodile Dundee er forsvundet, og det nu er op til hans amerikanske søn, spillet af Danny McBride, at finde ham.

Kommentarer

Det var en joke: Den "nye Crocodile Dundee-film" er slet ikke en film

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen