Disney annoncerer den dystre "Star Wars"-serie "The Acolyte"

Den fjerne galakse er et mystisk og faretruende sted fuld af mørke hemmeligheder i den kommende thrillerserie.

Disney og Lucasfilm har efterhånden et hav af kommende "Star Wars"-projekter i støbeskeen ovenpå Disney Investor Day. En af de mest interessante og anderledes annonceringer lader til at være en kommende serie med titlen "The Acolyte".

Oplysningerne er relativt sparsomme, men serien beskrives som en spionthriller, der tager publikum med til en galakse fyldt til randen med dystre hemmeligheder og skumle dark side-kræfter i de sidste glorværdige dage af High Republic-æraen.

Læs også: Næste "Star Wars"-film offentliggjort: "Rogue Squadron"

Spekulationerne blandt "Star Wars"-fans er naturligvis allerede i fuld gang, og nogle af dem går på, at vi måske for første gang får sagnomspundne Sith Lords som Darth Plagueis og Darth Tenebrous at se i kød og blod på skærmen, når serien engang rammer Disney+.

"The Acolyte" skal bestyres af "Russian Doll"-skaberen Leslye Headland, men det er endnu uvist, præcis hvornår serien udkommer på Disney+.

Kommentarer

Disney annoncerer den dystre "Star Wars"-serie "The Acolyte"

  • ★★★★1

    Hmm Disney™-dyster. Er det nok til en PG13?

    Gasivodo14-12-20 07:58

  • ★★★★★★1

    Det lyder jo forjættende. Man må så håbe at det ikke havner i hænderne på J.J & Co - som nok ved hvordan en SW film skal se ud, men er ligeglade med indholdet - bare det ligner.

    Wayne14-12-20 08:42

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen