Disney finder sin hovedrolle til live-action "Mulan"

Valget er faldet på en kinesisk skuespillerinde, der både behersker martial-arts og det engelske sprog samt har medvirket i en Bille August-film.

Efter lang tids søgen kan Disney nu endelig offentliggøre, hvem der er udset til at give den i rollen som Mulan i live-action-udgaven af den animerede klassiker med samme navn fra 1998.

Valget er ifølge The Hollywood Reporter faldet på en kinesisk skuespillerinde, der både lyder navnet Liu Yifei og Crystal Liu. 

Det forlyder, at i omegnen af tusind skuespillerinder har aflagt audition til rollen som den unge kvinde Mulan, der forklædt som mand tager sin svækkede fars plads i den kinesiske hær i kampen mod hunnerne i en fjern fortid.

30-årige Liu er en særdelses populær skikkelse i hjemlandet Kina, og hun har blandt andet medvirket i danske Bille Augusts 2. verdenskrigs-drama "The Chinese Widow" fra i år. 

I instruktørstolen på live-action-udgaven af "Mulan" sidder Niki Caro ("The Zookeeper’s Wife"), og filmen får premiere i 2019.

Kommentarer

Disney finder sin hovedrolle til live-action "Mulan"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen