Disney har Harry Styles i kikkerten til "Den lille havfrue"

Hjerteknuseren er på tale som prins Erik i eventyret om havfruen Ariel.

Musikeren og skuespilleren Harry Styles forhandler ifølge Variety med Disney om rollen som prins Erik i live-action-versionen af "Den lille havfrue". 

Det er allerede kendt, at R&B-sangerinden Halle Bailey har landet rollen som havfruen Ariel, mens rygterne går på, at Melissa McCarthy skal give den som havheksen Ursula. Sikkert og vist er det imidlertid, at Rob Marshall ("Mary Poppins vender tilbage") skal instruere eventyret, der foregår ‘Under the Sea’.

Harry Styles debuterede som skuespiller i Christopher Nolans "Dunkirk", og One Direction-sangeren var også på tale som Elvis Presley i Baz Luhrmanns kommende biopic om rock-legenden, hvor rollen dog i stedet gik til Austin Butler.

Den nye udgave af "Den lille havfrue" indeholder klassiske sange fra den animerede original samt nogle helt nye, der er skrevet til lejligheden af veteranen Alan Menken i samarbejde med Lin-Manuel Miranda.

Kommentarer

Disney har Harry Styles i kikkerten til "Den lille havfrue"

  • ★★★★★0

    Ja, når man ikke får rollen som Kongen må man jo nøjes:)

    T. Nielsen17-07-19 14:38

  • ★★★★0

    Harry Styles har øjensynligt både hudfarven og den rette hairstyle. 

    Riqon17-07-19 15:16

  • ★★★★★0

    Harry Styles har øjensynligt både hudfarven og den rette hairstyle. 

    Det er det de unge vil have....og så sælger han billetter håber de jo sikkert på. Om ikke andet, sælger han idolplakater og andet reklamebras på hylderne i Netto;)

    T. Nielsen17-07-19 15:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen