Disney har endnu en "Star Wars"-serie i støbeskeen

Der bliver tale om den fjerde live-action-serie hensat til den fjerne galakse...

Ifølge Variety har Disney en helt ny "Star Wars"-serie på bedding til Disney+. Den skal efter sigende bestyres af Leslye Headland, der står bag den anerkendte Netflix-serie "Russian Doll".

Det er sparsomt med detaljer om plottet, men der bliver angiveligt tale om en serie med en eller flere kvindelige karakterer i de bærende roller. Samtidig finder handlingen ifølge rygterne sted i en helt anden tidsperiode end den, vi kender fra Skywalker-sagaen. 

Den nye serie bliver således den tredje "Star Wars"-føljeton, der er undervejs til Disney+. De to andre i støbeskeen handler om hhv. Obi-Wan Kenobi og oprørssoldaten Cassian Andor.

Derudover er anden og tredje sæson på vej til "The Mandalorian", der fik premiere tilbage i november sidste år.

Kommentarer

Disney har endnu en "Star Wars"-serie i støbeskeen

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen