Take my money!!!!
Disney+ lanceres i Danmark til september
Disney offentliggjorde i dag, at Disney+ lanceres i otte lande i Vest- og Nordeuropa 15. september 2020.
15. september 2020 lanceres streamingtjenesten Disney+ i Portugal, Norge, Danmark inklusive Grønland, Sverige, Finland, Island, Belgien og Luxembourg. Prisen bliver i Danmark 59 kr. om måneden eller 589 kr. for et årsabonnement.
Med indhold fra Disney, Pixar, Marvel, Star Wars og National Geographic er Disney+ en seriøs konkurrent til de i Danmark allerede etablerede streamingtjenester. Streamingtjenesten kommer samtidig til at have originalproduktioner såsom film, serier, dokumentarfilm og kortfilm skabt eksklusivt til tjenesten.
Ved lanceringen vil abonnenter have adgang til blandt andet "The Mandalorian", "The World According to Jeff Goldblum" og "High School Musical: The Musical: The Series" blandt de mest prominente tilbud på platformen.
Ved lancering vil Disney+ desuden være tilgængeligt på de fleste mobil- og tv-enheder, heriblandt spillekonsoller, medieafspillere og Smart TV. Disney+ tilbyder ubegrænsede downloads på op til ti enheder, personlige anbefalinger og mulighed for at opsætte op til syv forskellige brugere. Samtidigt får forældre mulighed for at oprette børneprofiler, der har en enkel brugerflade og giver adgang til børnevenligt indhold.