Disney pønser på "Aladdin 2"

Live-action-versionen af den animerede klassiker er et kæmpehit med en omsætning, der har passeret 1 mia. dollars.

Derfor kommer det ikke som den store overraskelse, at House of Mouse nu har seriøse overvejelser om at lave en fortsættelse til eventyret om den uslebne diamant, som kommer i besiddelse af en magisk lampe, der vender op og ned på hans liv.

"Aladdin"-produceren Dan Lin udtaler ifølge Collidor:

"Publikum vil gerne se mere. De har set filmen indtil flere gange. Vi har modtaget mange fanbreve fra folk, der vender tilbage med venner og familie. Vi føler derfor, at der er mere at fortælle. Vi vil gøre, som vi gjorde med originalen, og ikke lave en skud-for-skud-genindspilning af alt, der er lavet førhen, men vi ser på fortiden og homevideo-filmene, og der er mere historie at fortælle med det underliggende materiale. Så uden at afsløre for meget, kigger vi helt sikkert på, hvor vi kan gå videre med denne franchise."

Jafar vender tilbage?

Dan Lin hentyder dermed, at en eventuel ny film kunne udspringe af de to direkte-til-VHS-opfølgere, der kom efter "Aladdin" i midthalvfemserne med titlerne "Jafar vender tilbage" og "Aladdin og de fyrretyve røvere".

Desuden har Mena Massoud, der spillede hovedrollen i Guy Ritchies remake, allerede udtalt, at han er klar på igen at give den som Aladdin i en mulig fortsættelse, og det må også formodes, at Disney vil forsøge at få Will Smith overtalt til at gentage rollen som den blå lampeånd Genie.

Kommentarer

Disney pønser på "Aladdin 2"

  • 0

    Materiale fra direkte-til-vhs? Der var vel en grund til, det dengang gik direkte til vhs, fx at det var noget ligegyldigt bras? Så dem aldrig, i hvert fald. Jeg savner opfindsomheden.

    Ronni Pedersen14-08-19 17:49

  • ★★★★0

    De var billigere produceret, og det kunne man godt se, men historierne var ikke så dårlige, så vidt jeg husker. Men det jeg ikke kan forstå er, hvorfor Disney ikke bruger anledningen til at være lidt mere kreative - fans kan jo nok tilgive dem at gå en ny vej i en 2'er, som jo var mindre aktuelt med 1'eren. Altså sådan forstået at presset til at være tro mod originalen må være mindre, når knapt så mange har stærke følelser om vhs-filmatiseringerne.  

    Riqon14-08-19 20:03

  • 0

    Imperiet er i fuld sving.

    Godt jeg kan se "skæve" ting som Preacher og The Boys! Ellers havde jeg da lagt mig fladt ned - for længe siden ;-) 

    Gasivodo16-08-19 19:57

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen