Disney udvider deres forlystelsesparker med "Marvel Land"

Måske får du endda selv mulighed for at bekæmpe kriminalitet sammen med superheltene!

Selvom Disney i øjeblikket arbejder på højtryk på at gøre deres Star Wars-udvidelser klar i forlystelsesparkenerne – den ene er netop åbnet, den anden åbner senere på året – så ser det ikke ud til, at de har tænkt sig at stoppe dér. 

Se video fra den imponerende Star Wars-park her.

I en nyligt offentliggjort rapport fremgår det, at Disney netop har fået tilladelse til at bygge og udvide i deres ene park i Californien. Selvom der endnu ikke er meldt noget ud fra officiel hånd, så forlyder det dog, at en af de kommende attraktioner vil give de besøgende mulighed for at bekæmpe superskurke i samarbejde med ingen ringere end Spider-Man.

Samtidig betyder det, at nogle af de gamle attraktioner må lade livet, hvilket blandt andet går ud over "A Bug's Land" – attraktionen, der er baseret på Pixar-filmen "Græsrødderne". Men mon ikke Marvels enorme succes nok skal trække lidt flere besøgende til end nogle insekter fra en efterhånden 21 år gammel animationsfilm?

Det forlyder dog også, at Disney forventes at offentliggøre lignende Marvel-udvidelser i deres parker i både Hongkong og Paris, hvor sidstnævnte måske er meget godt nyt for de Marvel-fans, der bor her i Europa.

Kommentarer

Disney udvider deres forlystelsesparker med "Marvel Land"

  • ★★★★0

    Marvel Land aka Babo’s Nervous Breakdown:D

    T. Nielsen14-06-19 15:44

  • ★★★★0

    Bygger de egentlig SW i Paris også?

    davenport14-06-19 16:26

  • 0

    Bygger de egentlig SW i Paris også?

    De er i gang med at udvide Disneyland Paris for $2,5 mia. Det handler om 10.000 m2 Frozen land og 19.000 m2 Star Wars land. Men man ved ikke om det bliver helt som de vi har set fra Galaxy Edge, men det lugter deraf.

    Men det står jo først færdig om 4-6 år. De er her i foråret lige begyndt at hive de forlystelser ned som ryger pga udvidelsen.

    Tiany14-06-19 18:12

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen