Jeg så den i aftes - det er bestemt ikke den ringeste Disney film jeg har set. Synd at den ikke fik flere i biografen.

Disneys "En forunderlig verden" klarer sig langt bedre på Disney+ end i biografen
Disneys nyeste animationsfilm blev udgivet på Disney+ blot en måned efter biografpremieren.
Disney er for længst blevet synonymt med "megahit"...
I det forgangne år har deres Marvel-film, "Black Panther: Wakanda Forever", "Thor: Love and Thunder" og "Doctor Strange in the Multiverse of Madness" tilsammen indtjent over 2,5 milliarder dollars, og netop nu skovler James Camerons "Avatar: The Way of Water" en hulens masse penge ind til sine investorer hos Disney.
Læs også: Interview med Sam Raimi: En trendsættende troldmand gør comeback i Hollywood
Se også: "Thor: Love and Thunder"-interviews med Taika Waititi, Natalie Portman og Tessa Thompson!
Se også: "Black Panther: Wakanda Forever"-interviews med Marvel-filmens helte og skurk!
Se også: "Avatar: The Way of Water"-interviews med storfilmens stjerner!
Men en anden af Disneys store satsninger fra 2022 floppede totalt ved billetlugerne: animationsfilmen "En forunderlig verden", som oprindeligt blev døbt "Strange World".
Filmen, som angiveligt har et budget i omegnen af 150 mio. dollars, har blot indtjent 67 mio. dollars på verdensplan i skrivende stund. Ifølge BoxOfficeMojo har filmen sågar kun indtjent 333.000 dollars herhjemme i Danmark, hvor "Avatar: The Way of Water" p.t. shorhitter og indtil videre har indtjent 6,5 mio. dollars.
"En forunderlig verden" er ellers blevet taget godt imod af klodens filmanmeldere, men filmens skuffende biografindtægt er helt klart en af årsagerne til, at den allerede udkom på Disney+ den 23. december – altså blot en lille måned efter biografpremieren.
Overhaler "Alene Hjemme" og "Avatar"
Men jvf. streaming-siden FlixPatrol, så var "En forunderlig verden" den mest sete film på Disney+ mellem jul og nytår.
Og den bedrift fremstår især imponerende, når man kigger på de titler på Disney+, som "En forunderlig verden" overhalede: de to første "Alene hjemme"-film, som mange nyder at gense i juledagene, og også James Camerons første "Avatar", som mange naturligvis genser netop nu, før de snupper toeren i biffen.
"Strange World" er først og fremmest en kulørt og tempofyldt cadeau til de kulørte pulp-magasiner og eventyrlige sci-fi-film fra 50'erne og 60'erne, som filmmagerne voksede op med – men den er også en meget nutidig fortælling om familierelationer og kampen for at redde klimaet. Bl.a. Jake Gyllenhaal ("The Guilty"), Dennis Quaid ("Midway"), Lucy Liu ("Charlie's Angels") og Alan Tudyk ("Vaiana") har indtalt filmens originalstemmer.
Herunder kan du i øvrigt se Moovy TV's video-interviews med filmens Oscar-belønnede skabere: