Disneys "Jungle Cruise" får en fortsættelse

Emily Blunt og Dwayne Johnson er klar på flere vandsprøjtende jungleeventyr.

Disneys eventyrlige "Jungle Cruise" har klaret sig så godt finansielt, at House of Mouse nu har annonceret, at en efterfølger er i støbeskeen. Filmen har siden den simultane premiere på Disney+ og i biograferne den 30. juli indspillet 187 mio. dollars på verdensplan. 

I den kommende toer gentager Dwayne Johnson og Emily Blunt hovedrollerne som den dynamiske duo Frank Wolff og Dr. Lily Houghton, der i originalen kommer på et halsbrækkende og Indiana Jones-agtigt jungleeventyr.

Læs også: Dwayne Johnson er færdig med "Fast & Furious"-franchisen

"Jungle Cruise"-universet baserer sig i øvrigt – i bedste "Pirates of the Caribbean"-stil – på Disney-parkernes originale forlystelse af samme navn. 

Det forventes, at Jaume Collet-Serra vender tilbage i instruktørstolen på "Jungle Cruise 2", der endnu ikke har fået en premieredato. 

Kommentarer

Disneys "Jungle Cruise" får en fortsættelse

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen