Disneys remake af "Lady og vagabonden" har fundet sin instruktør

Snart 63 år efter at "Lady og vagabonden" stjal seernes hjerter med spaghetti- og kødbolle-kysset, arbejdes der på et remake af Disney-klassikeren.

Når vi som seere skal genforenes med de to smaskforelskede hunde, bliver det i en lidt anderledes udgave, idet filmen bliver en blanding af CGI og live action, som det senest kunne opleves i "Junglebogen" og "Skønheden og Udyret". Ligeledes har Disney planer om at introducere deres største klassikere til en ny generation med remakes af "Løvernes konge", "Aladdin" og "Mulan" i støbeskeen. 

Charlie Bean, der instruerede "Lego Ninjago Filmen", bliver filmens instruktør, og det skal blive spændende at se, hvordan han bringer den elskede klassiker til live.

Filmen forventes udgivet på Disneys egen streaming-tjeneste og er på nuværende tidspunkt sat til en 2019-udgivelse. 

"Nu er det nat, en vidunderlig nat..."

Kommentarer

Disneys remake af "Lady og vagabonden" har fundet sin instruktør

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen