Donald Trump langer ud efter Oscar-vinderen "Parasite"

Præsidenten havde tilsyneladende hellere set, at prisen var gået til en 82 år gammel film...

Det kom som en overraskelse for mange, at den sydkoreanske "Parasite" vandt årets Oscar for bedste film – den første ikke-engelsksprogede film til at vinde prisen.

Og det er bestemt ikke noget, der huer USA's præsident, Donald Trump. I forbindelse med et vælgermøde i Colorado udtalte præsidenten:

"Vinderen er... en film fra Sydkorea! Hvad helvede gik det lige ud på? Vi har nok problemer med Sydkorea med handel. Og så giver de dem ovenikøbet årets bedste film?" sagde Trump, der tilsyneladende ikke havde været en tur i biffen:

"Var den god? Det ved jeg ikke. Lad os få 'Borte med blæsten'. Kan vi få 'Borte med blæsten' tilbage, please?"

Distributøren bag filmen, Neon, tweetede tilbage på Trumps reaktion: "Forståeligt, han kan ikke læse" – med henvisning til filmens undertekster.

Kommentarer

Donald Trump langer ud efter Oscar-vinderen "Parasite"

  • ★★★★0

     Facepalm ko.

    Bruce21-02-20 15:14

  • 4

    Jeg kan godt lide demokraternes modsvar: 

    “Parasite is a foreign movie about how oblivious the ultra-rich are about the struggles of the working class, and it requires two hours of reading subtitles. Of course Trump hates it.”

    Whispering Horse21-02-20 17:32

  • 0

    Hvis nu bare filmen er god? Jeg synes, den er god. Men også lidt spøjs. Men på den gode måde ...  :)

    Ronni Pedersen22-02-20 13:24

  • ★★★★0

    Hvis nu bare filmen er god? Jeg synes, den er god. Men også lidt spøjs. Men på den gode måde ...  :)

    Håber det har givet Trump blod på tanden til at se The Handmaiden.

    Bruce22-02-20 13:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen