Dramachef indrømmer: "1864" var et politisk projekt

DR's tidligere dramachef Ingolf Gabold indrømmer nu, at Ole Bornedals storstilede tv-serie "1864" var et politisk projekt. Det skriver Politiken.

Da serien kom frem, blev det bl.a. fremført, at seriens romahistorie lignede en kritik af nutidens udlændingepolitik, og også  nutidsrammen med den unge pige og fremstillingen af statsmanden D.G. Monrad blev betragtet som politiserende. På daværende tidspunkt benægtede Gabold dog, at det skulle have noget på sig.

Da DR i 2010 fik en særbevilling fra Folketinget på 100 mio. kroner til historisk drama, var det netop den tidligere dramachef, der ville lave en serie om slaget ved Dybbøl. Nu fortæller han, at serien spejlede nationalismen i 1864 i den neonationalisme, som Dansk Folkeparti ifølge Gabold står for: "Jeg har hele tiden syntes, at vi var europæere i region Danmark. Og jeg synes godt, at DR kunne vælge et stykke politisk orienteret dramatik og sende det ud som et stort indlæg i en debat, der har varet i 10 år."

DF's Søren Espersen mener, at dramatik gerne må være politisk, men at de historiske facts blev tilsidesat i "1864" for at fortælle en politisk historie: "Antydningens kunst er så smuk, fordi man som iagttager selv kan drage sine konklusioner. Men i '1864' fik vi konklusionerne skovlet ned i halsen som foie gras-gæs."

DR's nuværende dramachef, Piv Bernth, afviser, at DR har bestilt en politisk serie. "Hvis vi gjorde det, ville det jo blive sindssygt kedeligt og forudsigeligt tv. For os er det en fremragende, emotionel fortælling (LOL, red.) om to drenge, der går i krig. Og så er der ting i det, du kan tolke politisk," siger hun.

"1864" var med et budget på 173 mio. kroner den dyreste danske tv-serie nogensinde. Læs eller genlæs tidligere anmelder Søren Ildveds underholdende kommentarspor til serien under billedet:

"1864"

Og så er det i dag, at storserien "1864" har premiere til oplysning af det danske folk. Da folkene bag serien har vurderet, at historisk nøjagtighed er ”skide lige meget”, kan jeg fra det lækkede manuskript afsløre, at den slutter med dansk sejr, da koporal Hansen affyrer de proton-torpedoer, der smadrer den tyske dødsstjerne.

Af 1864-serien har jeg foreløbigt lært:

Man bliver en bedre taler af at folk går på ens mave. Selvom man har udformet grundloven, kan man sagtens være bindegal. Det er der i øvrigt ingen, der bemærker, uanset hvor åbenlyst det er. Det var ganske almindeligt at knalde køer i 1800-tallet (Dan Jørgensen har næppe godkendt manuskriptet). Der er ingen grund til at prøve på at skjule, at man lige har fået en tur i høet med stalddrengen. En sløv kærlighedsscene bliver god, hvis bare kameraet roterer rigtig meget.

Hvad jeg lærte af tredje afsnit af "1864":

"Det sagde hun også i går"-vitsen blev allerede brugt i 1800-tallet. Når man sætter Lisbeth Salander til at pleje pensionisterne, er der ikke noget til at sige til, at de skider i bukserne. ”De er alle sammen tossede” siger oplæseren. Ole Bornedal er i tvivl om, hvorvidt han har været for subtil. Bismarck var en fredelig pacifist (alle krigene var bare sort uheld). De danske teatre i 1800-tallet brugte disko-røg på scenen. Pilou er nu gået over til at voldtage sigøjnere. Bornedal er bekymret for, om vi nu er helt med på, at han er rigtig ond og skør. God dramatik opstår, når skuespillerne råber en hel masse. Selvom man har arbejdet på en gård hele sit liv, bliver man stadig chokeret over at slå en gris ihjel.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Hvad jeg lærte af det fjerde afsnit af "1864":

"Danskerne er vanvittige" bliver der sagt. Sidste gang hed det "De er allesammen tossede". Bornedal er stadig ikke sikker på, om vi nu også er helt med. Spænding opstår, når skuespillerne kigger direkte ind i kameraet. Rigtig længe. H.C. Andersen var ekstremt langsomt opfattende. Der er ganske vist krig, men ved fronten er der heldigvis stadig rigeligt hårvoks til de unge soldater. Det har ingen konsekvenser, når en soldat nægter at svare en officer. Jo højere oppe i hierarkiet man er, jo mere senil er man også. Man bløder helt vildt meget af at få en lussing. Værtshusene er propfulde af klamme, men velklædte mænd, der bruger udtryk som "Det ligner, at du er ude i nogle sociale problemer”, når de vil i lag med en.

Hvad jeg lærte af det femte afsnit af "1864":

TV2 sender ubekymret "Badehotellet" på samme tidspunkt. Af ubegribelige årsager synes de ikke, at konkurrencen er så hård. "Derhjemme ser de krigen som et spil". Hr. subtilitet slår til igen. "Didrik kunne ikke være andet end ond". Nå for pokker. Jeg fik godt nok også selv lidt en mistanke, da han begyndte at voldtage køer og kvinder. I krig sprøjter det med billigtudseende computerblod. Heiberg kalder krigen for en dilettant-forestillingen. I betragtning af skuespillet har hun har mere ret, end hun tror. Det går så langsomt, at selv sneen falder i slowmotion. En af soldaterne kan trylle tyskerne i søvn. Det virker efter sigende også på seerne. Tyskerne er så svagtseende, at deres kort er 10 meter lange.

Hvad jeg lærte af det sjette afsnit af "1864":

"I Danmark er jeg født" bliver indledningsvist sunget skrigende. Jeg begynder at tro, at Ole Bornedal muligvis prøver at sige noget negativt om nationalfølelsen. "Krigen var et helvede". Uh, klichéernes kliché. Psykisk kirurgi var mere udbredt i 1800-tallet i Danmark, end man lige skulle tro. Takket være denne serie ved vi i det mindste nu, hvordan "Riget" havde set ud, hvis den var blevet instrueret af Michael Bay. Til trods for alle de sårede er feltlazaret næsten tomt. I 1864 var hæren så nonchalant, at man bare kunne sige sine officerer imod uden at blive straffet. Når man prøver at snige sig ind på fjenden, kan man sagtens sludre løs. Ingen hører alligevel noget. En enkelt kugle kan snildt blæse to hænder af. De danske øverstbefalendes strategi var at vente på, at Dannebrog faldt ned fra himlen. Krigen er pænt kedelig. Trods alt kanonskyderiet er jeg mere interesseret i, om de nogensinde fik fyldt den der sædkrukke.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Hvad jeg lærte af det syvende afsnit af "1864":

Bornedal har i pressen sagt, at det syvende afsnit er "fuldstændig forfærdeligt". Jeg kan nu bekræfte, at det holder seriens niveau. "Smerten er livets reneste flamme, og den kan strækkes helt ud i det uendelige". Lidt kritisk sans havde gjort underværker. "Den preussiske hær har aldrig før haft så mange kanoner". Klip til billede med to kanoner. Måske plejer de kun at have en? "Denne vanvittige krig". Jo, tak. Efter syv afsnits gentagelser er den ved at være feset ind. Det kræver virkelig meget at få Søren Malling til at ligne en dårlig skuespiller. Men Bornedal er mand for opgaven. En af kanonkuglerne sprang både bukserne og frakken af en dansk soldat, men lod ham ellers være stort set uskadt. Den må have været lidt smålummer af natur. Kaptajn Dinesen er så sej, at hans pistoler aldrig løber tør for patroner. At en soldat bliver dræbt i slowmotion er ikke en større filmkliche, end at vi sagtens kan genbruge den. Gerne to gange i samme afsnit. Når din pistol løber tør for kugler, så kast den mod fjenden. Det dør han af. Og lad være med at samle den op og lade den bagefter.

Hvad jeg lærte af det ottende og sidste afsnit af "1864":

"1864" kan nu fås på dvd og Blu-ray. Den bliver givetvis årets hadegave. Serien starter med et nærbillede af et Dannebrog, der er fuldt af huller. Hvis nu vi var i tvivl om, at det går skidt. Skuespillerne græder og skriger ustandseligt. Og måske igen når de ser serien. "For enden af livets vej ligger døden". Nå for pokker. Det er sgu da lidt træls. "Landet var forvandlet til et teater, der var i brand, og publikums latter var blevet til skrig". Jeg mener, det var Hemingway, der sagde at alle dårlige forfattere er forelsket i det episke. Kongen har pludselig fået en mistanke om, at Monrad er sindssyg. Han har åbenbart først nu bemærket, at det er skidt tegn, at Monrad har savlet, stirret og spyttet manisk uafbrudt gennem hele serien. Peter har fået bundesligahår i preussisk fangeskab. Skammen vil bare ingen ende tage. Der er ret ubegribeligt, at et så lille afsnit kan rumme så meget overspil. I morgen starter en julekalender, hvor de åbenbart rejser mellem nutiden og fortiden. Det bliver faktisk lidt som ”1864” aldrig stoppede. Blot nu forhåbentlig med færre sædkrukker og erotiske kvæg-scener.

Kommentarer

Dramachef indrømmer: "1864" var et politisk projekt

  • ★★★★★★1

    Svært at tage en der hedder "Piv" seriøst ;D

    davenport 3-02-16 17:10

  • ★★★★1

    Sølvpapirshatten min på;-) 

    Eks DR = Ingolf Gabold

    Eks PET = Hans Jørgen Bonnichsen

    Men Tak Ingolf! Region Danmark lyder vel egentlig også ganske fint.

    Gasivodo 4-02-16 01:03

  • 0

    Politisk projekt eller ej, så er det en fantastisk film, som jeg kan anbefale alle at se ved lejlighed. Den kan streames til 49 kr. via Viaplay. Jeg har filmen på DVD, så jeg giver blot lige anbefalingen videre til dem, som kunne have interesse i at se den på nettet. 

    filmtikos 5-10-19 09:43

  • ★★★★2

    Politisk projekt eller ej, så er det en fantastisk film, som jeg kan anbefale alle at se ved lejlighed. Den kan streames til 49 kr. via Viaplay. Jeg har filmen på DVD, så jeg giver blot lige anbefalingen videre til dem, som kunne have interesse i at se den på nettet. 

    Det bliver et nej tak herfra.

    Bruce 5-10-19 12:34

  • ★★★0

    Politisk projekt eller ej, så er det en fantastisk film, som jeg kan anbefale alle at se ved lejlighed. Den kan streames til 49 kr. via Viaplay. Jeg har filmen på DVD, så jeg giver blot lige anbefalingen videre til dem, som kunne have interesse i at se den på nettet. 

    Nej, 1864 var ikke et politisk projekt, men det var angrebet på serien til dels. Nu har jeg ikke set filmen, men kun serien. Den har bestemt gode momenter og er nok også bedre end sit rygte. Jeg syntes det største problem med den, var at det der komplicerede trekantsdrama, der jo ikke har noget med krigen at gøre, fyldte alt for meget og serien derfor kom til at føltes meget lang. Stod det til mig, skulle den kun handle om krigen, men det er nok svært at sælge til den kvindelige del af befolkningen. Kan godt forestille at den kan blive bedre af at man skærer det overflødige væk.

    Filmen (og serien) kan streames for kun 0 kr på filmstriben.

    Aranyhajú Nyárszépe 5-10-19 14:08

  • ★★★★★2

    Politisk projekt eller ej, så er det en fantastisk film, som jeg kan anbefale alle at se ved lejlighed. Den kan streames til 49 kr. via Viaplay. Jeg har filmen på DVD, så jeg giver blot lige anbefalingen videre til dem, som kunne have interesse i at se den på nettet. 

    Jeg har stadig ikke set The Room, som er noget højere på min prioriteringsliste. 

    Lars! 5-10-19 14:11

  • ★★★★★1

    Hvorfor blev denne ældgamle tråd taget op for at fortælle, at den kan lejes på Viaplay til 49 kr.....

    Kruse 5-10-19 14:42

  • ★★★★1

    Nej, 1864 var ikke et politisk projekt, men det var angrebet på serien til dels.

    Det var DRs dramachef jo så selv uenig i.

    www.bt.dk/film-og-tv/tidligere-dr-chef-indroemmer-1864-var-politisk-drama-rettet-mod-dette-parti

    Og historikere

    www.berlingske.dk/kultur/massiv-historikerkritik-af-bornedals-storserie

    Og kritikken af serien fuldkommen legitim. Morten Østergaard kunne ikke selv have forfalsket og fortolket historien ind i en mere nutidig kulturradikal kontekst.

    Over 100 mill. i Public Service durkt ud i lokummet. En af grundene til, at jeg ingen TV pakker har længere. Men heldigvis for DR kommer licensen fremover via skatten.

    Bruce 5-10-19 14:45

  • ★★★★★★0

    Hvorfor blev denne ældgamle tråd taget op for at fortælle, at den kan lejes på Viaplay til 49 kr.....

    Ja og at man opretter en profil kun for at fortælle netop dette?

    T. Nielsen 5-10-19 14:45

  • ★★★★2

    Jeg synes, at Benways kommentarspor til serien herover rammer plet

    chandler75 5-10-19 14:47

  • ★★★★★★0

    Og kritikken af serien fuldkommen legitim. Morten Østergaard kunne ikke selv have forfalsket og fortolket historien ind i en mere nutidig kulturradikal kontekst.

    Du har rent faktisk fået det set:-D

    Men heldigvis for DR kommer licensen fremover via skatten.

    Heldigvis? Hvis ikke via skatten, så betalte du vel bare licens?

    T. Nielsen 5-10-19 14:48

  • ★★★0

    Jeg synes, at Benways kommentarspor til serien herover rammer plet

    Tak. Det synes jeg også.

    Benway 5-10-19 14:51

  • ★★★★0

    Du har rent faktisk fået det set:-D

    Heldigvis? Hvis ikke via skatten, så betalte du vel bare licens?

    Jeg så rigeligt. Efter to afsnit var det en total dødssejler.

    Jeg ville have afmeldt mig licensen og ladet det være op til DR at finde ud af, om jeg var licenspligtig :)

    Public Service er public service og uagtet der ER få lyspunkter - Deadline og Debatten, så der en reel slagside udi den politiske vinkling.

    Der er en gennemgang af nogle kritikpunkter herunder. 

    jyllands-posten.dk/debat/blogs/runekristensen/ECE8487389/jeg-fastholder-min-paastand-danmarks-radio-er-fortsat-roede-lejesvende/

    Det samme skete i øvrigt med DRs store satsning på historie, hvor man ikke havde lært af 1864.

    www.berlingske.dk/filmanmeldelser/usandheder-og-manipulation-i-drs-historieserie

    Bruce 5-10-19 15:05

  • ★★★★1

    Tak. Det synes jeg også.

    Aye :)

    Bruce 5-10-19 15:06

  • ★★★★★★0

    Jeg så rigeligt. Efter to afsnit var det en total dødssejler.

    Jeg så kun et, så trak den ikke rigtigt mere i mig.

    Deadline og Debatten, så der en reel slagside udi den politiske vinkling.

    To gode programmer, enig. Den der slagside har jeg så til gengæld aldrig givet ret meget for. Desuden ville jeg sandsynligvis kunne påstå at både Berlingske og Jyllandsposten har deres egen bias:-) Og mere får du ikke fra mig af, da jeg ikke ville og ingen interesse har i en politisk debat.

    T. Nielsen 5-10-19 15:09

  • ★★★★0

    Desuden ville jeg sandsynligvis kunne påstå at både Berlingske og Jyllandsposten har deres egen bias:-) Og mere får du ikke fra mig af, da jeg ikke ville og ingen interesse har i en politisk debat.

    Uden tvivl. Forskellen er, at disse ikke er public service. Man betaler for en bevidst vinkling af nyhedsstrømmen. Som med Politiken. Det er derfor jeg efterlyser en Spotify løsning vedr. nyhedsmedier, så man kan få en bred formidling til en betalbar sum.

    Bruce 5-10-19 15:17

  • ★★★★★★0

    Forskellen er, at disse ikke er public service

    Nej og skulle det endelig være, så er jeg glad for et antikapitalistisk modsvar på dette, for at skabe lidt balance. Det synes jeg alene er værd at betale for;-)

    Se hvad du fik mig til:-D NU får du ikke mere. Basta!

    T. Nielsen 5-10-19 15:22

  • ★★★★0

    Nej og skulle det endelig være, så er jeg glad for et antikapitalistisk modsvar på dette, for at skabe lidt balance. Det synes jeg alene er værd at betale for;-)

    Se hvad du fik mig til:-D NU får du ikke mere. Basta!

    Jeg elsker da også den brede formidling :)

    Den skal bare især også være der i DR regi og er der noget, som pisser mig af, er det historisk manipulatiom, fordi de unge i dag over en bred kam ikke er vokset op med en kildekritisk tilgang.

    Basta ;-D

    Bruce 5-10-19 15:26

  • ★★★★★0

    Ja og at man opretter en profil kun for at fortælle netop dette?

    Det var nok politisk. 

    Lars! 5-10-19 15:44

  • ★★★★★★3

    Alt historisk fremstilling er forskellige grader af historisk manipulation, og fiktion har ingen forpligtelser over for historien whatsoever. 

    Kildekritik, viden om samtidsdiskurser og viden om genre er de vigtigste værktøjer til at finde rundt i de historiske fremstillinger uanset om det fiktion eller ej.

    Og DR som public service er stadig fint, men synes tiden er løbet fra fiktion som public service. 

    Og er for i øvrigt helt sikker på, at denne tråds bump er en reklame :) 

    Guldager 5-10-19 15:44

  • ★★★★3

    Alt historisk fremstilling er forskellige grader af historisk manipulation, og fiktion har ingen forpligtelser over for historien whatsoever. 

    Men når fiktionen udgår fra en Public Service kontrakt med den til lejligheden indlagte fulde danske befolkning, så må man forvente, at der foreligger en vis forpligtelse udi enten at dele sol og vind lige mht. politisk bias, eller anlægge en vis kildekritisk tilgang til det historiske forlæg.

    Og når man så endelig LAVER en historisk dokumentar, at man så SLET ikke anlægger en vinkel på en del af historien, som var let gennemskuelig groft skævvredet.

    Bruce 5-10-19 15:53

  • ★★★★★★0

    så må man forvente, at der foreligger en vis forpligtelse udi enten at dele sol og vind lige mht. politisk bias

    Det synes jeg egentlig ikke man kan forvente. Nu har jeg for i øvrigt ikke læst public service-reglerne, og hvis der står noget om politisk neutralitet er det selvfølgelig en anden ting.

    Min kommentar gik mest på den historiske fortolkning. Jeg har ikke set 1864, så ved ikke om det er umiddelbart for alle, at det er et politisk projekt eller om det er mere skjult 

    Guldager 5-10-19 16:00

  • ★★★★1

    Jeg forstår ikke, hvorfor DR ikke bruger nogle penge på at få lagt hele deres arkiv online - det kan vel ikke koste alverden i forhold til fx Melodi Grand Prix eller en serie som "1864"? Det er jo ikke just, fordi de gamle ting, der er smidt online, er restaureret i 4k...

    Fx i går faldt jeg over "Her er dit liv" med Jens Okking, som jeg åbenbart måtte skynde mig at få set (i øvrigt en stor fornøjelse - DR lavede faktisk en gang gode ting), fordi den udløber om tre dage (hvorfor? Af hensyn til serverkapacitet?).

    Nå, det var et lille sidespor... :)

    chandler75 5-10-19 16:04

  • ★★★★★★0

    Det var nok politisk. 

    Haha:D

    T. Nielsen 5-10-19 16:21

  • ★★★1

    Det var DRs dramachef jo så selv uenig i.

    www.bt.dk/film-og-tv/tidligere-dr-chef-indroemmer-1864-var-politisk-drama-rettet-mod-dette-parti

    Og historikere

    www.berlingske.dk/kultur/massiv-historikerkritik-af-bornedals-storserie

    Og kritikken af serien fuldkommen legitim. Morten Østergaard kunne ikke selv have forfalsket og fortolket historien ind i en mere nutidig kulturradikal kontekst.

    Over 100 mill. i Public Service durkt ud i lokummet. En af grundene til, at jeg ingen TV pakker har længere. Men heldigvis for DR kommer licensen fremover via skatten.

    Ja, men det må stå for hans egen regning. Ingolf Gabold var for kun med i starten af projektet, da han gik på pension i 2012. Han blev afløst af Piv Bernth, som klart har afvist påstanden. Det samme har seriens instruktør og manuskraftforfatter, Ole Bornedal:

    Jeg kan så sige fuldstændig klart, at jeg aldrig har haft samtaler med Ingolf Gabold omkring den politiske del. Ingolf og jeg kender hinanden som gode venner, men vi er ikke kammerater, der sidder og justerer politiske holdninger. Der har aldrig været et manifest, et oplæg eller et krav om, at man skal gå i en bestemt retning. Det eneste, jeg har refereret til, er Tom Buk-Swientys bøger. 

    Hvis jeg var blevet bedt om eller pålagt noget af det, Ingolf siger, så ville jeg have forladt projektet på dag 1

    Bornedal og DR: Gabold havde ikke styringen alene

    Hvad angår den historiske korrekthed, så er det meget muligt at de kan have ret langt hed ad vejen. Man skal være klar over at det er drama og ikke en dokumentar. Man må forvente af der bliver taget en del kunstneriske friheder, for at lave noget der er medrivende og ikke for tørt/kompliceret. Bornedal har her valgt primært at fokusere på landbefolkningen og det går så ud over forståelsen af den politiske del. Jeg ved at arbejdet med dokumentaren "Vores krig" har berørt ham dybt og det er nok meget rigtigt at han gerne har ville drage paralleler fra vores tids krige, til dengang. Det er bare ikke ensbetydende med at der har været planer om at det skulle være et specielt venstreorienteret projekt.

    Jeg har da heller ikke haft tv-pakke i mange år, men det betyder da ikke at jeg kan slippe for licens og desuden kan alle DRs kanaler streames fra der hjemmeside.

    Aranyhajú Nyárszépe 5-10-19 22:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen