"Dronningen" blev den helt store Robert-vinder

May el-Toukhy er med "Dronningen" den første kvindelige modtager i kategorien Årets instruktør.

Det blev dramaet "Dronningen", der løb med flest Robert-statuetter, da filmprisen blev uddelig i går aftes for 36. gang

Med hele ni statuetter dominerede "Dronningen" prisuddelingen. Den modtog Robert-prisen for Årets film, og May el-Toukhy modtog både for Årets instruktør og Årets originalemanuskript sammen med Maren Louise Käehne. Dermed er May el-Toukhy den første kvindelige modtager i kategorien Årets instruktør, siden prisen blev introduceret i 2001.

Trine Dyrholm og Magnus Krepper blev henholdsvis hædret for Årets kvindelige hovedrolle og Årets mandlige birolle, og filmen modtog yderligere fem tekniske priser.

Blandt de øvrige vinder finder man bl.a.:

Årets tv-serie: "Bedrag III"

Årets dokumentarfilm: "The Cave"

Årets adapterede manuskript: Anders Thomas Jensen ("Ser du månen, Daniel")

Årets visuelle effekter: Jonas Drehn & Jan Tvilling ("Valhalla")

Årets børne- & ungdomsfilm: "Gooseboy"

Se også: Moovy TV: "Gooseboy"-interview med Wikke & Rasmussen

Årets mandlige hovedrolle: Esben Smed ("Ser du månen, Daniel")

Årets kvindelige birolle: Sofie Torp ("Ser du månen, Daniel")

Årets mandlige hovedrolle – tv-serie: Morten Hee Andersen ("Fred til lands")

Årets kvindelige hovedrolle – tv-serie: Maria Rich ("Bedrag III")

Årets mandlige birolle – tv-serie: Jacob Hauberg Lohmann ("Bedrag III")

Årets kvindelige birolle – tv-serie: Josephine Park ("Doggystyle II")

Årets engelsksprogede film: "Joker"

Årets ikke-engelsksprogede film: "Parasite"

Kommentarer

"Dronningen" blev den helt store Robert-vinder

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen