"Dune": Se en stribe nye plakater med filmens karakterer

Og en ny trailer til den kommende sci-fi-storfilm lander efter planen på fredag.

Hvis alt går efter planen, så lander den udskudte science fiction-storfilm "Dune" omsider i de danske biografer om et par måneder.

Lige nu fastslår den danske biografkalender i hvert fald, at "Dune" udkommer i landets biografer den 16. september, men eftersom filmens amerikanske premieredato for nylig blev udskudt til den 22. oktober, er det ikke utænkeligt, at danske "Dune"-fans må væbne sig med en smule ekstra tålmodighed.

Hvorom alting er, så har Warner Bros. netop frigivet en stak imponerende og stemningsmættede plakater til "Dune", som viser flere af hovedpersonerne – herunder Timothée Chalamet i rollen som filmens unge helt, Paul Atreides, Rebecca Ferguson som Pauls mor, Lady Jessica, og svenske Stellan Skarsgård som den grufulde baron Vladimir Harkonnen.

Se også: "Dune": Første trailer til sci-fi-storfilmen er her omsider!

I øvrigt udkommer en ny trailer til "Dune" omsider her på fredag den 23. juli. En længere smagsprøve på filmen udkommer også snart i alverdens IMAX-sale. I USA udkommer filmen på samme tid i biffen og på streamingtjenesten HBO Max.

"Dune" foregår i en fjern fremtid og fortæller historien om Paul Atreides, hvis familie accepterer kontrol over ørkenplaneten Arrakis – bedre kendt som Dune. Her finder man et helt særligt krydderi, der gør det muligt at rejse gennem galaksen, og derfor kommer Atreitis-familien hurtigt under angreb.

Efter at Paul og hans familie bliver forrådt, udforsker historien temaer som politik, religion og menneskets forhold til naturen, da Paul gør oprør for at genoprette sin families kontrol over Arrakis.

"Dune" er instrueret af Denis Villeneuve ("Arrival", "Sicario", "Blade Runner 2049"), mens manuskriptet, som er baseret på Frank Herberts legendariske roman, er skrevet af Villeneuve, Jon Spaihts ("Passengers") og Eric Roth ("The Insider", "Forrest Gump").

De nye karakterplakater til "Dune" kan ses herunder:

Kommentarer

"Dune": Se en stribe nye plakater med filmens karakterer

  • ★★★★2

    Det er så sjældent jeg ser frem til blockbusters efterhånden, fordi kunstnerne for det meste ikke er der, men dette er en af de få undtagelser. Det kan blive rigtigt stort. Villenouve i sit es. Det kan sgu ikke gå helt galt. 

    Babo19-07-21 20:47

  • ★★★★★2

    Jaja fint nok med billeder, plakater og trailere. Giv os nu bare filmen, tak =)

    David Lund19-07-21 20:52

  • ★★★★0

    Jaja fint nok med billeder, plakater og trailere. Giv os nu bare filmen, tak =)

    Lige netop :)

    Babo19-07-21 21:31

  • ★★★★★★0

    Ser godt ud, håber den kan leve op til alle forventningerne

    Wayne19-07-21 22:47

  • ★★★★★★1

    En akut mangel på Toto.

    Zero Cool20-07-21 00:44

  • ★★★★0

    Langt til den 16 sep. Jeg kunne virkelig godt bruge den nu i min ferie. Jeg må finde lidt trøst i Nights Old, som jeg ser denne uge. Ikke helt samme niveau dog, men altså, den ligner da lidt en original sats og jeg er glad for Night. 

    Babo20-07-21 08:57

  • 0

    De der blå øjne altså... på nogen af plakaterne har de gjort hele øjet blåt, og på andre er det kun regnbuehinden. Sjusk siger jeg bare, men kæft hvor jeg glæder mig til den film. Den kan nærmest kun skuffe.

    Sichlau20-07-21 09:01

  • ★★1

    Tiany20-07-21 11:23

  • ★★★0

    Jeg er mest af alt spændt på, hvordan Villeneuve forholder sig til de åbne plottråde i bøgerne, der gav den helt særlige stemning og gjorde universet så organisk  – samt nuancerne i Pauls skæbnebestemte transformation fra Messias-figur til potentiel diktator og dermed en kynisk refleksion over magtens væsen som en art evig genkomst. I “Enemy”, min favoritfilm af hans, bevæger Villeneuve sig elegant ind i en totalitarisme-kommentar. Gid, “Dune” også vil mere end være en episk storfilm.

    Dolphinfriendly20-07-21 18:35

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen