"Dune"-featurette er fyldt med nye klip fra sci-fi-filmen

Hvis man har svært ved at vente en uges tid endnu på "Dune"-filmatiseringens danske biografpremiere, så kan man få et lille fix her...

I næste uge lander Denis Villeneuves længe ventede filmatisering af Frank Herberts legendariske sci-fi-roman "Dune" omsider i de danske biografsale.

Vi fik den seneste trailer til "Dune" tilbage i juli, men i tilfælde af, at man stadig higer efter flere smugkig på storfilmen, så har Warner Bros. netop udgivet nedenstående featurette, der byder på en række nye klip fra "Dune" – bl.a. flere billeder fra Atreides-familiens hjemplanet samt et skænderi mellem den onde Baron Vladimir Harkonnen (Stellan Skarsgård) og hans ældste nevø, Glossu Rabban (Dave Bautista).

Læs også: "Dune": Sci-fi-storfilmens spilletid er afsløret

"Dune" foregår i en fjern fremtid. Her møder vi den unge Paul Atreides (Timothée Chalamet), hvis familie accepterer kontrol over ørkenplaneten Arrakis – bedre kendt som Dune. Her finder man et helt særligt krydderi, der gør det muligt at rejse gennem galaksen, og derfor kommer Atreitis-familien hurtigt under angreb.

Efter at Paul og hans familie bliver forrådt, udforsker historien temaer som politik, religion og menneskets forhold til naturen, da Paul gør oprør for at genoprette sin families kontrol over Arrakis.

Rollelisten byder på store navne som Timothée Chalamet, Zendaya, Rebecca Ferguson, Jason Momoa, Javier Bardem, Oscar Isaac, Josh Brolin, Dave Bautista, Charlotte Rampling og Stellan Skarsgård. Flere af dem optræder endda i nedenstående featurette.

"Dune" lander i de danske biografer den 16. september.

Kommentarer

"Dune"-featurette er fyldt med nye klip fra sci-fi-filmen

  • 0

    Mine store forventninger blev absolut ikke mindre af det her.

    Jeg er dog overrasket over hvormange design cues de har taget fra David Lynch. Ikke at det gør mig noget overhovedet, heldigvis.

    T'hain 8-09-21 21:31

  • ★★★★0

    Billetter er bestilt lørdag d. 18

    Babo 9-09-21 06:14

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen