Dwayne Johnson vil ære Robin Williams med sit "Jumanji"-remake

Dwayne Johnson ("San Andreas") er en travl herre. I tillæg til sit arbejde på "Furious 8" og "Baywatch" så forsøger han nu også at give familiefilmen "Jumanji" fra 1995 en genoplivning. 

I "Jumanji" finder en dreng ved navn Alan Parrish et magisk brætspil, og da han kaster terningerne, bliver han på magisk vis suget ind i brætspillet, hvor han forbliver, indtil to andre børn "slår ham fri" mange år senere. I filmen blev den voksne Alan spillet af afdøde Robin Williams, som spillede overfor Bonnie Hunt ("Zootropolis") og en ung Kirsten Dunst ("Spider-Man").

Johnson fortæller nu på sin Instagram, at han på ingen måde vil ignorere eller glemme Robin Williams' rolle i originalen. "Min kærlighed og respekt for den mand er uden grænser. Tag mit ord på, at vi vil ære hans navn, og hans karakter Alan Parrish vil for evigt stå alene og være en udødeliggjort del af Jumanji-universet på en oprigtig og sej måde. Jeg har en idé, om hvordan vi skal gøre det, og jeg tror, hans familie vil være stolt af det."

Johnson vil både være producer på filmen og medvirkende skuespiller. Filmen instrueres af Jake Kasdan ("Sex Tape", "Bad Teacher"). Forfatteren til den oprindelige børnebog, Chris Van Allsburg, er også involveret. 

Filmen får premiere i USA i juli 2017.

Kommentarer

Dwayne Johnson vil ære Robin Williams med sit "Jumanji"-remake

  • 0

    Jeg får lyst til at skrive, at hvis du vil ære ham, så lad være med at lave remaken, men det vil jeg ikke gøre. 

    misuma10-05-16 21:42

  • ★★0

    Så skriver jeg det!!! :-D.

    Dummeste ide, nogensinde, lad være med at lave den.

    Weird_J11-05-16 17:52

  • ★★★★★0

    Jeg kunne for resten godt lide den animerede tv-serie af en eller anden grund. 

    Lars!11-05-16 21:42

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen