Easy Rider´en Peter Fonda er død, 79 år

Fonda blev Oscar-nomineret for manuskriptet til den legendariske motorcykelfilm fra 1969.

Peter Fonda, der nok er bedst kendt for sin rolle i "Easy Rider" fra 1969, er død efter længere tids lungekræft. Han blev 79 år.

Skuespillerkarrieren var et naturligt valg for Fonda, idet hans far var den legendariske Henry Fonda og hans søster Jane Fonda.

Udover at spille en af hovedrollerne var Fonda også med til at skrive og producere "Easy Rider". Han blev sammen med Dennis Hopper og Terry Southern Oscar-nomineret for manuskriptet til filmen.

Fonda fik sin anden Oscar-nominering for sin rolle i filmen "Ulee's Gold". Blandt andre roller medvirkede han i film som "The Passion of Ayn Rand" (som han vandt en Golden Globe for), John Carpenters "Escape from L.A." og "3:10 to Yuma".

Ifølge IMDb vil han desuden kunne ses i tre kommende film: "The Magic Hours", "The Last Full Measure" og "Skate God".

Kommentarer

Easy Rider´en Peter Fonda er død, 79 år

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen