Edgar Wright på tale til at overtage "Bond 25"

"Baby Driver"-instruktøren skulle være et af de navne, der er i spil til Daniel Craigs sidste film som agent 007.

Den næste "James Bond"-film står i øjeblikket uden instruktør, da Oscar-vinderen Danny Boyle for nylig forlod projektet efter uenigheder bag kulisserne. Dermed er jagten således også gået ind på den filmmager, der skal overtage tøjlerne fra Boyle, og der er nu sluppet et par navne ud på de folk, som potentielt kan ende med tjansen.

Mest interessant af de fire navne er nok engelske Edgar Wright, der med spillefilm som "Shaun of the Dead" og "Hot Fuzz" har en helt speciel stjerne hos mange filmfans. Wright er ligeledes manden bag "Scott Pilgrim vs. the World" og "The World's End" og skulle efter sigende være stor fan af filmene om agent 007. Senest gav Wright os actionfilmen "Baby Driver", og så arbejdede han i mange år også på at filmatisere Marvel-tegneserien "Ant-Man", inden han dog måtte trække sig fra projektet.

Andre instruktørnavne i spil

Udover Edgar Wright tæller listen over potentielle "Bond"-instruktører desuden "Dallas Buyers Club"-bagmanden Jean-Marc Vallée, der har nydt succes med at styre tøjlerne på HBO-serierne "Big Little Lies" og "Sharp Objects". Vallée har derudover instrueret dramaer som "The Young Victoria", "Wild" og "Demolition".

De sidste to navne, der siges at være i spil til "Bond 25", er skotske David Mackenzie ("Hell or High Water") og franske Yann Demange ("Bag fjendens linjer"), som begge ligeledes kredsede om jobbet i 2017, hvor man endnu ikke havde låst sig fast på Danny Boyle. Nu kan en af de to herrer altså måske alligevel ende med ansvaret for at bringe Bonds næste eventyr til det store lærred.

"Bond 25" står indtil videre til udgivelse 7. november 2019.

Kommentarer

Edgar Wright på tale til at overtage "Bond 25"

  • ★★★★0

    Så bliver det formalistisk. Pokkers også at Boyle gik af. 

    Babo26-08-18 11:14

  • ★★★★★★1

    Jeg gad godt se David Mackenzie tage livtag med serien, selv om jeg ikke tror på det.

    T. Nielsen26-08-18 11:44

  • ★★★★★0

    Det bliver nok J. J. Abrams ;) 

    Lars!26-08-18 12:39

  • ★★★0

    Det bliver fjollet Roger Moore revisited, hvis Wright overtager. Nej tak.

    Dolphinfriendly26-08-18 13:26

  • ★★★0

    Jeg er tryg ved beslutningen hvis Craig giver grønt lys. Ellers har jeg lidt svært ved at se ham passe ind i den stil de andre Craig film har. Jeg håber stadig på Christopher Nolan eller Peter Jackson. Uanset hvem det bliver er jeg glad for at Danny Boyle bliver skiftet ud.

    MOVIE100026-08-18 13:33

  • ★★★★★★1

    Peter Jackson???

    T. Nielsen26-08-18 14:06

  • ★★★★★0

    Hvis Boyle forlod på grund af kreative uenigheder så får Wright samme udfordring og så gider han ikke, det har han jo prøvet før.

    Elwood26-08-18 14:08

  • ★★★★★★0

    Hvis Boyle forlod på grund af kreative uenigheder så får Wright samme udfordring og så gider han ikke, det har han jo prøvet før.

    Kan jo være de krævede mere humor;)

    T. Nielsen26-08-18 14:15

  • 0

    Peter Jackson???

    "The name is Hobbit. James Hobbit."

    BN den nysgerrige26-08-18 18:32

  • ★★★★★★0

    "The name is Hobbit. James Hobbit."

    Haha.....Men måske nærmere James Baggins:-D

    T. Nielsen26-08-18 18:35

  • 0

    Haha.....Men måske nærmere James Baggins:-D

    Jep. ;-D

    BN den nysgerrige26-08-18 18:39

  • 0

    Selvom jeg holder enormt meget af Peter Jackson, ikke mindst bestyrket af hans seneste tre Hobbit-film, så mener jeg ikke, han ville være den rigtige instruktør til en Bond-film. Det er ganske enkelt ikke hans stil. 

    BN den nysgerrige26-08-18 18:43

  • ★★★★★★0

    mener jeg ikke, han ville være den rigtige instruktør til en Bond-film. Det er ganske enkelt ikke hans stil. 

    Enig. Jeg kan heller ikke se det for mig, uanset hvad man mener om hans film.

    T. Nielsen26-08-18 18:49

  • ★★★★1

    Peter Jackson???

    Der tænkte jeg nogenlunde det samme.

    Jeg er ellers positiv overfor hvis Edgar får tjansen.

    Åkepool26-08-18 21:22

  • ★★★★★0

    McG eller Michael Bay istedet, tak =)

    David Lund26-08-18 21:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen