Elizabeth Banks instruerer også "Pitch Perfect 3"

Efter succesen med "Pitch Perfect 2", som omsatte for over 259 mio. dollars, sagde det nok sig selv, at et tredje kapitel i musical-sagaen ville komme på samlebåndet. Mere usikkert var det, om instruktøren bag 2'eren, Elizabeth Banks, ville vende tilbage.

Elizabeth Banks, som også er kendt som skuespillerinde for mange komiske roller, er nemlig blevet en eftertragtet instruktør ovenpå sommersuccesen. Blandt andet er der snak om, at hun skal hjælpe med at puste nyt liv i "Charlie's Angels"-franchisen.

Nu er det så officielt, at hun tager sig af "Pitch Perfect 3". Tilbage vender også skuespillerinderne Anna Kendrick, Rebel Wilson and Brittany Snow og sandsynligvis flere.

Filmen er sat til at have premiere 4. august 2017. 

Kommentarer

Elizabeth Banks instruerer også "Pitch Perfect 3"

  • ★★★★★0

    Fik set den første forleden - glimrende underholdning :-) Er toeren lige så sjov? :-)

    The Insider28-10-15 09:53

  • ★★★★★2

    2'eren blir vel aldrig helt Pitch Perfect...

    Elwood28-10-15 10:07

  • ★★★★★★0

    Folk siger, at toeren ikke er ligeså god som den første, Johan. Jeg har dog ikke set den endnu, men den første er rigtig go' spas.

    Zero Cool28-10-15 10:17

  • ★★★★★0

    2'eren er såmænd hyggelig nok. Langtrukken og ikke nær så sjov som 1'eren, men ikke direkte dårlig. Tror jeg ville smide en 3/6'er efter den.

    David Lund28-10-15 10:22

  • ★★★★★1

    Roger! Jeg kaster mig over den, når den ryger ud på Blu :-) Den gav mig i øvrigt lyst til at gense den første, brillante sæson af Glee. Fik aldrig set mere af den, fordi jeg kun hørte skidt om de efterfølgende sæsoner, men damn, den første sæson... Skal vist lige høre "Don't Stop Beliving" på repeat de næste 5-6 timer!

    The Insider28-10-15 10:39

  • ★★★★★0

    Jeg har ikke set nogen af den, men hørte den der "cups"-sang, og den røg også på repeat på afspilleren. Sygt catchy! 

    Lars!28-10-15 15:53

  • 0

    Det er heller ikke længe siden, jeg også så den første gang, Johan. Overraskende god underholdning med hyldest til The Breakfast Club, som jo er en dejlig film. 2'eren har jeg kun hørt dårligt om.

    benjamin5129-10-15 15:26

  • 0

    Den første var en kæmpe, positiv overraskelse. Det kunne toeren pr. definition ikke blive. Den har sine øjeblikke (såsom Snoop Doggs cameo og alt med Birgitte Hjort Sørensen), men den er både for lang og har for mange jokes, der ikke er sjove (nok).

    Og det samme kan siges om Glee. Første sæson var et frisk pust med masser af kant, men derefter blev der mere mainstream soap over den og længere mellem snapsene. Den hæver sig lidt igen i tredje sæson, men den kom aldrig tilbage til sit gamle niveau. Første sæson er og bliver dog fantastisk! :)

    Outbound Sith30-10-15 20:56

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen