Emilia Clarke laver tegneserie om enlig mor, der får superkræfter af sin menstruation

"Game of Thrones"-stjernen er godt træt af, at langt de fleste tegneserieforfattere og -figurer er mænd.

HBO's fantasy-serie, "Game of Thrones", forvandlede flere af dens skuespillere til vaskeægte verdensstjerner – herunder den nu 34-årige Emilia Clarke, som spillede den frembrusende Daenerys Targaryen i alle seriens sæsoner.

Den Emmy-nominerede englænder har endnu ikke arbejdet bag kameraet, men nu kan hun snart føje arbejdstitlen "forfatter" til CV'et – dog ikke på et tv- eller filmprojekt, men i stedet på en kulørt og unik tegneserie.

I et interview med Variety fortæller Clarke, at hun netop nu skriver på tegneserien "M.O.M.: Mother of Madness" sammen med den hædrede og garvede tegneserieforfatter Marguerite Bennett ("Bombshells", "Angela", "Josie and the Pussycats").

"Da jeg lavede lidt research", fortæller Clarke, "fandt jeg ud af, at kun 16% af tegneserieforfattere er kvinder ifølge et studie fra 2019, mens kun 30% af alle tegneseriekarakterer er kvinder. Men halvdelen af tegneserielæserne derude er kvinder. Der var noget dér, der gjorde mig utilpas, og alt pegede på, at jeg bare måtte lave min egen tegneserie."

Læs også: DC Comics censurer Bat-penis fra ny tegneserie

Clarke fortæller Variety, at hun som lille ofte blev udvist fra sin lokale tegneserieforhandler, hvor piger var bandlyste. Derfor måtte hun tage til takke med at læse sin storebrors hæfter i hjemmet og se superheltene i aktion på det hvide lærred.

Men verden har ændret sig siden da ifølge Clarke, som for nylig sammensatte et hold af kreative kvinder for at skabe en ny og progressiv superheltinde: Maya, hvis superheltealias er M.O.M. (Mother of Madness).

Maya er en enlig mor, der får superkræfter, når hun får menstruation – hun kan blive usynlig, får superstyrke og kan sågar svinge sig gennem byen à la Spider-Man takket være sit voksende armhulehår.

Clarke fortæller Variety: "Man bliver oppustet, håret vokser, humøret svinger, man får akne... vi hader, når det sker, siger jeg på vegne af mig selv og alle, jeg har mødt, som har oplevet menstruation. Men hvad nu hvis vi vendte op og ned på det og i stedet gjorde menstruation til noget, der fører til noget unikt, vildt og overmenneskeligt i vores kroppe?"

Clarke fortæller endvidere, at det er på tide, at menstruation bliver normaliseret i samfundet. "Det er vanvittigt. Hvis din tampon ryger ud af tasken i dag, så er det pinligt. Hvorfor dog?"

"M.O.M.: Mother of Madness" udgives i juli af Image Comics, og udgiveren betegner tegneserien som et mix af "Deadpool" og tv-succesen "Fleabag".

Kommentarer

Emilia Clarke laver tegneserie om enlig mor, der får superkræfter af sin menstruation

  • ★★★★★★3

    Synes det er fedt, hun selv handler på det og gør noget ved problemerne, i forhold til positive rollemodeller for piger/kvinder. Håber det bliver en succes (og at det bliver godt naturligvis!)

    T. Nielsen11-06-21 10:13

  • ★★★★★0

    Synes det er fedt, hun selv handler på det og gør noget ved problemerne, i forhold til positive rollemodeller for piger/kvinder. Håber det bliver en succes (og at det bliver godt naturligvis!)

    Duk dig - hun kaster med hygiejne-bind ;-)

    Wayne11-06-21 15:20

  • ★★★★★★0

    Duk dig - hun kaster med hygiejne-bind ;-)

    Fjols:D 

    T. Nielsen11-06-21 15:24

  • ★★★★★0

    Fjols:D 

    ;-)

    Wayne11-06-21 19:21

  • ★★★★1

    Og på Facebook modtager en nyhed som denne af mystiske årsager flere nederdrægtige kommentarer rettet mod Emilia Clarkes skuespil og karriere. Folk altså. :-[

    Lars!15-06-21 17:23

  • ★★★★★★1

    Og på Facebook modtager en nyhed som denne af mystiske årsager flere nederdrægtige kommentarer rettet mod Emilia Clarkes skuespil og karriere. Folk altså. :-[

    Ja sådan er det desværre. Her kommer hun op med noget originalt, så det også galt. 

    T. Nielsen15-06-21 17:24

  • ★★★★★0

    Jeg forstår ikke alt det pjat med menstruation. Hun bløder alligevel når jeg har spulet hende af sengen.

    (Der er en rød laserprik på mit bryst.... Hvorfor???)

    davenport15-06-21 19:26

  • ★★★★0

    Jeg forstår ikke alt det pjat med menstruation. Hun bløder alligevel når jeg har spulet hende af sengen.

    (Der er en rød laserprik på mit bryst.... Hvorfor???)

    Jeg vil så gerne forstå, men jeg tror desværre jeg er for kristen. o_0 

    Lars!16-06-21 09:45

  • ★★★★★0

    Altså, jeg får billeder af en menstruerende superkvinde som bruger sine blodige tamponner som nunchaku'er - surt at være skurk og få sådan en i øjet!!!

    Wayne16-06-21 10:04

  • 0

    Altså, jeg får billeder af en menstruerende superkvinde som bruger sine blodige tamponner som nunchaku'er - surt at være skurk og få sådan en i øjet!!!

    Der skal alligevel smækkes igennem hvis man skal slå kæben af led på nogen med fugtigt vat, måske man skulle tørre dem, så skorperne kan rive hul på huden i stedet. 

    HelmerJ16-06-21 10:18

  • ★★★★★0

    Der skal alligevel smækkes igennem hvis man skal slå kæben af led på nogen med fugtigt vat, måske man skulle tørre dem, så skorperne kan rive hul på huden i stedet. 

    Som sagt så ser jeg superskurken med en blodig tampon i hvert øje - så er det ret enkelt at knuse nakken på ham med et lår og skede - greb ;-) 

    Wayne16-06-21 10:31

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen