En fortsættelse til "Goonierne" er rykket nærmere

Det er næsten 40 år siden, at den originale eventyrklassiker så dagens lys.

Richard Donners "The Goonies" – eller "Goonierne" på dansk – fra 1985 er stadig en af de mest populære familiefilm fra det 20. århundrede.

Filmen handler om en gruppe unge skattejægere, de såkaldte goonier, som spilles af bl.a. Sean Astin ("Ringenes herre"-filmene), Josh Brolin ("Sicario"), Corey Feldman ("Stand By Me") og Ke Huy Quan ("Everything Everywhere All at Once").

Eventyrets manuskript var baseret på en idé af selveste Steven Spielberg, og en efterfølger har været på rygtebørsen i årevis.

Læs også: "The Goonies"-tv-serie på vej til Disney+

Så sent som sidste år udtalte Ke Huy Quan, at han er frisk på at gentage rollen som Data i en eventuel "Goonierne 2" – men at den rigtige historie, der kan leve op til originalens, trods flere forsøg endnu ikke er dukket op.

Nu rapporterer flere amerikanske medier imidlertid, at en fortsættelse er i støbeskeen. Samtidigt forlyder det, at originalens stjerner med stor sandsynlighed genforenes her knap 40 år efter den første "Goonierne". 

Planen er angiveligt, at "Goonierne 2" skal udkomme i 2026 eller 2027. 

Og med tanke på, hvor godt længe ventede fortsættelser som "Top Gun: Maverick" og den spritnye "Beetlejuice Beetlejuice" har klaret sig finansielt, er der god grund til for alvor snart at få "Goonierne 2" ud af starthullerne...

Kommentarer

En fortsættelse til "Goonierne" er rykket nærmere

  • 0

    Kan være både godt og ondt.

    Geekalot10-09-24 20:17

  • ★★★★★0

    Jeg har svært ved at tro, at Corey Feldman er med ombord. Og den bliver nok heller ikke god. Men man har da lov at håbe alligevel =)

    David Lund10-09-24 22:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen