En passioneret "Star Trek"-fan viser, hvordan en animeret "The Next Generation"-serie kunne have set ud

Hvordan ville en af tv-historiens største science fiction-serier have set ud, hvis den havde været håndtegnet i stedet? Her er svaret!

Inden for de seneste år har vi fået to nye animerede "Star Trek"-serier: "Star Trek: Lower Decks" og "Star Trek: Prodigy", som begge har fået en varm modtagelse blandt både trekkies og kritikere.

Men indtil for nylig var der blot blevet lavet én animeret "Star Trek"-serie: den Emmy-belønnede "Star Trek: The Animated Series", som for snart 50 år siden skildrede Kirk og Spocks eventyr om bord på rumskibet Enterprise.

Den første "Star Trek"-serie, vi fik derefter, var den ekstremt succesfulde spin-off "Star Trek: The Next Generation" med Patrick Stewart i hovedrollen som Starfleet-kaptajnen Jean-Luc Picard. Den serie var live-action, men hvad nu hvis den i stedet havde været en håndtegnet sci-fi-føljeton?

Læs også: Hele "Next Generation"-holdet vender tilbage i 3. sæson af "Star Trek: Picard"

Det hypotetiske scenarie har YouTube-brugeren Gazelle Automations valgt at kaste sig over, og resultatet kan ses herunder.

Den animerede sekvens er baseret på netop stilen i "Star Trek: The Animated Series" fra 1970'erne, hvori bevægelserne var relativt fåtallige og beskedne, mens farverne indimellem havde en uventet kulør, idet en af animationsholdets hovedansvarlige kræfter faktisk var rød/grøn-farveblind.

Det er i øvrigt en ikonisk scene fra "Star Trek: The Next Generation"-afsnittet "The Best of Both Worlds" med de skurkagtige borgs, som Gazelle Automations har omdannet til håndtegnet animation. Du kan se både den animerede sekvens og den originale version herunder:

Kommentarer

En passioneret "Star Trek"-fan viser, hvordan en animeret "The Next Generation"-serie kunne have set ud

  • ★★★★★1

    Fedt, det minder i øvrigt så meget om det hel gamle Hannah Barbara tdgnestil, og Harvey Birdman Attourney at Law.

    Elwood14-04-22 23:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen