For mig der kun har set Final Cut-versionen, er der ingen tvivl om at Deckard er replikant. Jeg synes det er et spændende instruktørvalg, så tror faktisk, det kan blive rimelig godt, hvis filmen formår at have samme filosofiske tyngde og visuelle tvetydighed.

Er Deckard en replicant? "Blade Runner 2" giver måske svaret
Lige siden Ridley Scotts "Blade Runner" udkom i 1982, har det været livligt debatteret blandt filmens fans, om replicant-jægeren Deckard (Harrison Ford) var menneske eller selv replicant. Nu kan diskussionen måske snart få en ende, idet instruktøren bag "Blade Runner 2", Denis Villeneuve, fortæller, at det bl.a. vil være noget af det, den kommende film vil omhandle.
Selvom Ridley Scott tidligere har slået fast, at Deckard uden tvivl er en replicant, vil Villeneuve ikke selv ud med svaret på det meget omdiskuterede spørgsmål. Han fortæller dog, at filmen vil se på dette: "Jeg elsker et mysterie... jeg elsker tvivlsspørgsmål. Jeg vil bare sige til fansene, at vi vil tage hånd om det mysterie."
Harrison Ford vender tilbage i rollen som Rick Deckard i filmen, der starter optagelser i sommeren 2016.