Erik Clausen (1942-2024) – en nekrolog

Gøgler, kunstner og filminstruktør Erik Clausen satte ikke bare sit aftryk på dansk film, men også på samfundet.

Han var folkelig og med et glimt i øjet var han ikke ræd for at vende sig mod eliten, det korrekte og det etablerede.

Under røde faner på Sydhavnen blev Erik Clausen født ind i et arbejdermiljø. Hans barndomsgader var opkaldt efter socialistiske arbejderhelte, børneværnet rendte rundt i opgangene, mens Giro 413 blev spillet for fuld musik i radioen.

Forældrene havde mødt hinanden til et fagforeningsbal i Folkets Hus på Enghavevej. Da Clausen var to år gammel, stak hans far af til Island med sit sidespring, mens moderen blev tilbage og kæmpede for at bevare værdigheden. Clausen blev født 'før aborten den blev fri', og selvom han ikke ligefrem var noget ønskebarn, så gav hans mor ham friheden til at arbejde med de ting han ville.

En gøgler tager form - og møder biografen

Fra barnsben blev Clausen forelsket i cirkus og gøgl, som i stor grad har præget hans lange og alsidige karriere. Den ene gang om året, hvor familien gik i Cirkus Schumann, var årets højdepunkt, hvor virkeligheden blev ophævet for en stund, mens han forsvandt ind i sin egen fantasiverden.

Allerede i en tidlig alder elskede han at gå i biografen. Særligt i Enghave Bio, der lå et stenkast fra hans mormor. Trods de hyppige biografbesøg havde han svært ved at spejle sig i de fortællinger, der blev vist på det store lærred – indtil hans filmhorisont blev udvidet, da han fik øje for de italienske neorealistiske film, hvor særligt Vittorio De Sicas "Cykeltyven"(1948) blev et vendepunkt for Clausen, for den afspejlede miljøet og menneskene, som han genkendte fra sit eget liv – det var Sydhavnen på italiensk.

Den genkendelighed tog han med sig i sine egne film. Han ville lave film om yderkanten af samfundet. Vise nogle outsidere og skildre mennesker, så de føler, de bliver set på deres egne betingelser. Gennem sin fiktion ville han fjerne den kollektive følelse af at være forkert – for i Clausens filmunivers er alle gode nok, som de er. 

Clausens instruktørdebut "Cirkus Casablanca" (1981), gjorde det klart, at han havde en større agenda med de ting, han lavede. Han brød mange af de uskrevne regler i dansk film, når det kom til, hvilken kultur man kunne skildre på film – såsom i flere af hans andre film, hvor sociale temaer også spiller en stor rolle: "Felix" (1983) om pensionisttilværelsen; "Rami og Julie" (1988) om etnicitet og kærligheden; samt "De frigjorte" (1993) om arbejdsløshed. 

En af Clausens mere ambitiøse film var "Manden i månen" (1986), som han selv skrev og instruerede. Filmen handler om en mand, der har slået sin kone ihjel, og efter at have afsonet sin fængselsdom skal han prøve at blive menneske igen. Det er en mindre kendt Clausen-film, men den gør et varigt indtryk, efter man har set den. Den næsten ordløse film delte dengang vandene blandt de danske anmeldere, men vandt tre Bodil-statuetter. Uden for Danmarks grænser høstede den priser og fik endda en fornem plads i tidsskriftet "International Filmguide 1988" på top 10 over årets bedste film i verden. 

Midt om natten

En af de mest populære film herhjemme, han var med til at lave, var uden tvivl "Midt om natten"(1984), som han lavede sammen med Kim Larsen. Larsen insisterede på, at det var Nordisk Film, der skulle lave den, og at den folkekære Balling skulle instruere. Filmen solgte mere end 900.000 billetter og er en af de mest sete danske film nogensinde.

En anden af Clausens største publikumsfavoritter var børnefilmen "Tarzan Mama mia" (1989), som han også selv medvirkede i. Filmen handler om en pige, der vinder en hest i en konkurrence på en havregrynspakke, og den blev til, efter at hans egen datter havde brokket sig over, at hun ikke kunne spejle sig i nogen af hans film. 

Filmen hittede dog ikke hos distributørerne, der hellere ville give de gode sale til Shu-bi-duas "Den røde tråd" (1989). Det ville Clausen ikke finde sig i, hvorfor han stillede dem et ultimatum: enten viste de "Tarzan Mama Mia" i ordentlige sale, ellers tog han den helt af plakaten for i stedet at vise den i et stort cirkustelt på Rådhuspladsen. Filmen blev dog i sidste ende vist i de danske biografer. Clausens perle af en børnefilm er stadig en af de mest sete danske børnefilm med lige knap 400.000 solgte biografbilletter alt i alt.

Det er tydeligt, at Clausen gennem sin karriere var fascineret af begrebet mod. Han turde vove sig ud på dybt vand og med sin gøglertilværelse var han ikke bleg for at kaste sig ud i nye projekter – endda også opera. Han fik skrevet og opsat hele tre operetter, hvor hans gøgleropera, "Houdini den store" (1988), blev opført både på Det Kongelige Teater i København og på Broadway i New York.

Sidste år blev Clausen tildelt en Æres-Bodil for sit bidrag til dansk film. Som filmskaber har han nærmest skabt sin egen genre med sit omfattende repertoire. Samlet har han instrueret 14 spillefilm og medvirket i og skrevet manus til adskillige af dem. Hans sidste film var "Aldrig mere i morgen" (2017), hvor han spillede over for Bodil Jørgensen, som han også spillede sammen med i sin film "Mennesker bliver spist" (2015).

I sine fortællinger vendte Clausen ofte modgang og socialarv til optimisme og håb. Gennem sine film gør han op med samfundets frygt for at udvise patos og lidenskab. Hvad der sker, når lyset i mennesker slukkes, og hvad der sker, når det bliver tændt. Hans skarpe, selvironiske og samfundskritiske satire var gennem hele Clausens lange karriere et bærende element – og han havde altid hjertet med – uanset om han malede, filmede eller gøglede.

---

Kilder:

Christian Monggard, portræt af Erik Clausen, Information, 7. marts 2022

"Clausen", Kirsten Jacobsen – Lindhardt & Ringhof (2009)

Lex.dk

---

Herunder kan I desuden (gen)se Moovy TV's interview med Erik Clausen om "Aldrig mere i morgen" – Clausens som sagt sidste film, som vel at mærke handlede om livet efter døden, mens den afdøde ener bl.a. reflekterer over både livet og døden under vores samtale:

Kommentarer

Erik Clausen (1942-2024) – en nekrolog

  • ★★★★★★5

    Endnu en flot nekrolog, bravo.

    Erik Clausen havde altid en historie at fortælle, og som regel præget af hans egen opvækst og politiske ståsted, og så var han en ener som aldrig bare lavede en ting. Kæmpe respekt for hans virke og altid sociale synspunkter.

    R.I.P

    Wayne31-10-24 15:20

  • ★★★★★3

    Ja, flot gennemgang, Regitze!

    Jeg var/er også vild med Moovy TV-indslaget

    chandler7531-10-24 18:50

  • ★★★★★★2

    Jeg gættede på det  - og ganske rigtigt Erik Clausen er gæst i Det Sidste Ord med Mikael Bertelsen. Det er morbidt koncept - men også spændende fordi hovedpersonen har en unik mulighed for at deltage aktivt i sit eftermæle. Typisk er deltagerne med fordi de har en sygdom som de med sikkerhed vil dø af.

    Jeg skal afgjort se med når Tv2 sender det søndag den 10 november kl 21. Mon ikke Clausen har et par afsluttende sandheder, han vil dele.

    nyheder.tv2.dk/2024-10-31-erik-clausen-er-med-i-det-sidste-ord

    Wayne 1-11-24 11:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen