Fem instruktører på tale til "The Batman"

Ben Affleck har netop trådt tilbage som instruktør på "The Batman", fordi det var en for skræmmende opgave for ham at påtage sig, da han ville være sikker på, at han gav alt, hvad han havde, til karakteren som skuespiller.

Der spekuleres nu over, hvem der skal afløse Affleck som instruktør, og et muligt navn var "Dawn of the Planet of the Apes"-instruktøren Matt Reeves, men nu er fire andre navne tilføjet listen over instruktører, som filmstudiet efter sigende kigger på.

Disse instruktører omfatter: "Mad Max: Fury Road"-instruktør George Miller, der tidligere har været i samtale om andre DC-film som f.eks. "Man of Steel 2". Der er også Gavin O'Connor, som har instrueret film som "Warrior" og senest "The Accountant" med netop Ben Affleck. Den næste person på listen er Denis Villeneuve, der for nyligt instruerede den meget roste sci-fi-film "Arrival". Den sidste på listen er Matt Ross, instruktøren bag Viggo Mortensens feel-good film "Captain Fantastic".

Warner Bros. har ikke bekræftet nogen af disse navne, og selvom de er på en liste, er der ingen garanti for, at de løber med tjansen. Dog er det dygtige instruktører med hver deres egen unikke stil.

Kommentarer

Fem instruktører på tale til "The Batman"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen