Jeg nåede at se forfilmen hele tre gange i IMax, inden alt lukkede ned - der er afgjort noget at glæde sig til, når det sker engang....

Fem nye billeder frigivet fra Christopher Nolans "Tenet"
Efter planen udkommer Christopher Nolans nyeste thriller i biograferne om tre måneder.
Filmen bliver dog formentlig udskudt ligesom mange andre Hollywood-storfilm på grund af coronavirussens udbrud.
Under alle omstændigheder knokler filmens PR-hold stadig derudad, og de har netop udgivet fem splinternye billeder fra thrilleren med bl.a. John David Washington og Robert Pattinson, som alle kan ses herunder.
Husk i øvrigt at se traileren her.
Filmens plot er stadig omgivet af mystik, men efter sigende er "Tenet" en thriller med sci-fi-elementer, hvor en af hovedkaraktererne – spillet af Washington – angiveligt ved hjælp af tidsrejser skal forhindre 3. verdenskrigs udbrud.