Film om "Frankenstein"-forfatteren Mary Shelley er på vej

En af gysergenrens helt store pionerer får snart sin egen biopic.

Der findes ikke mange mere genkendelige navne i fiktionshistorien end Victor Frankenstein – og kun få mere genkendelige filmmonstre end Frankensteins monster.

Og nu får vi snart en stor spillefilm om hende, der udtænkte både videnskabsmanden og hans mindeværdige vanskabning: Mary Shelley.

Variety rapporterer, at "Mary's Monster" snart går i produktion, og filmen stiller skarpt på Shelleys prøvelser, alt imens hun kæmper for at færdigøre sit gotiske mesterværk, der blev udgivet i 1818.

Læs også: Guillermo del Toro vil gerne lave "Frankenstein"-trilogi

Så vidt vi ved, er en skuespiller endnu ikke blevet hyret til at spille Shelley, men projektet har allerede en instruktør og en manuskriptforfatter.

Filmen instrueres af Farren Blackburn, som bl.a. arbejdede på tre af Netflix' Marvel-serier: "Daredevil", "Iron Fist" og "The Defenders". Blackburn har også tidligere lavet en gyser: "Shut In" med Naomi Watts, som dog er en af de seneste års værst anmeldte gysere, så vi satser på, at Blackburn får et bedre manus at arbejde med i denne omgang.

Det manus skrives af Deborah Baxtrom, som tidligere har lavet en serie med titlen "Living with Frankenstein", hvor Shelley og hendes fiktive monster bor sammen i nutidens Los Angeles.

"Mary's Monster" betegnes som noget nær en psykologisk thriller, hvor Mary Shelley slås med sit eget, indre monster, alt imens hun udtænker sin frygtindgydende fortælling, der af mange eksperter anses som verdens første science fiction-roman.

En premieredato er endnu ikke blevet annonceret.

Kommentarer

Film om "Frankenstein"-forfatteren Mary Shelley er på vej

  • 1

    Fedt fedt FEDT! Det er en mega interessant historie. Kort fortalt så blev historien om Frankenstein og Dracula "undfanget" samme nat i et hus i Geneve som en lille intern skrivehistorie blandt fire briter på ferie. I Indonesien har der netop været det største vulkanudbrud i historisk tid som har skabt ravage for vejret over hele kloden og det skaber  nogle vejrmæssige omstændigheder for denne nat, hvor disse to historiske karakterer "opfindes."

    Sichlau11-02-22 12:55

  • ★★★★★0

    Niiiiice. Jeg læste dog først "Geneve" som "Greve" og tænkte øjeblikkeligt, at man burde modernisere historien og lade den udfolde sig dér.

    The Insider11-02-22 12:58

  • 1

    Niiiiice. Jeg læste dog først "Geneve" som "Greve" og tænkte øjeblikkeligt, at man burde modernisere historien og lade den udfolde sig dér.

    Der mangler måske lige en apostrof, men Greve kan også noget.

    Sichlau11-02-22 13:09

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen