Fincher-erstatning fundet til "The Girl with the Dragon Tattoo"-fortsættelse

Sony har længe leget "vil de, vil de ikke" med en efterfølger til "The Girl with the Dragon Tattoo", men nu ser det endelig ud til, at projektet bevæger sig fremad. Sony har kig på instruktøren Fede Alvarez til at stå for den længe undervejs opfølger, "The Girl in the Spider's Web". Man ved endnu ikke, om hovedrollerne fra den første film, Rooney Mara og Daniel Craig, genoptager deres roller.

Filmen baseres på en ny roman af David Lagercrantz, som overtog bogserien, efter seriens skaber Stieg Larsson døde i 2004. Manuskriptet er skrevet af britiske Steven Knight ("Eastern Promises") og produceres af Scott Rudin ("No Country for Old Men"). Romanen følger den begavede hacker Lisbeth Salander gennem endnu et samarbejde med Mikael Blomkvist, hvor de afdækker et spind af regeringsspioner og cyberkriminelle.

Sony ville i første omgang omsætte de to forgående bøger i serien til én film, før de vil fokusere på "The Girl in the Spider's Web". Den første film var instrueret af David Fincher, men hans rolle i fortsættelsen er på nuværende tidspunkt ikke eksisterende.

Fede Alvarez har netop instrueret gyseren "Don't Breathe", som har været en stor kommerciel succes i USA, og han har tidligere instrueret et remake af "Evil Dead". Alvarez er også ved at udvikle en filmudgave af Ed Brubakers tegneserie "Incognito" for samme studie sammen med "10 Cloverfield Lane"-forfatteren Daniel Casey.

Kommentarer

Fincher-erstatning fundet til "The Girl with the Dragon Tattoo"-fortsættelse

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen