Folkekære Ulf Pilgaard er død efter kort tids sygdom, 83 år gammel

Gennem en karriere, der strakte sig over syv årtier, efterlod Pilgaard et uudsletteligt aftryk på dansk scenekunst, film og satire.

Ulf Pilgaard er gået bort efter et hjertestop oven på kort tids sygdom. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Pilgaards pr-ansvarlige, hvori Pilgaards søn, Christian, fastslår: "Min elskede far er gået bort. Hans nærvær og livsglæde vil jeg savne, og hans minde vil leve videre i vores hjerter."

Ulf Pilgaard kom til verden i besættelsesåret 1940, født ind i en præstefamilie i Skive, og voksede op på Frederiksberg. Som teenager flyttede familien til Aarhusegnen, og han blev indskrevet på teologistudiet for at følge sin fars fodspor. Først i Aarhus og senere i København. Her blev han studiekammerat med personligheder som Johannes Møllehave og Henrik Stangerup, men det skulle hurtigt vise sig, at Gud havde andre planer med den unge Pilgaard.

Gennem Studenterscenen kom han med i teatergruppen Collagetruppen. Det blev et springbræt til en helt ny verden. Ulf mærkede straks, at han havde mere flair for skuespil end for teologi – og det mærkede anmelderne også. 

Den nye Dirch

For da Ulf i 1963 debuterede på den frederiksbergske Allé-scenen i forestillingen "Kom herind, jeg vil fortælle dig noget", blev han omtalt som "en ny Dirch Passer" af en anmelder. Omtalen gik ikke teaterdirektørerne Stig Lommers og Preben Kaas' næser forbi. 

Det, at den autodidakte Pilgaard tidligt i karrieren blev udråbt som en ny Dirch og endda også Passers mest oplagte arvtager, skyldtes måske, at han var en tårnhøj herre med sine 196 cm, og at hans talent mindede om Passers. I 1966 fik Preben Kaas overtalt Pilgaard til at droppe teologi efter seks års studier til fordel for at blive en del af ABC-teatrets revyscene, der dengang var latternes højborg. 

Kort tid efter fik hans talent rig mulighed for at vokse, da Danmarks Radio i midten af 1960'erne begyndte at satse på satireprogrammer i radioen. Pilgaard medvirkede i "Søndagsjournalen" og "Holdningsløse Tidende", der blev til af tekstforfatterne Leif Panduro og Habakuk. 

Publikums store begejstring over Pilgaards morsomheder tog fart, hvorfor han igennem 20 år nærmest var fast inventar i Danmarks Radios tv-satire – bl.a. i satiriske ugerevyer som "Hov Hov", "Uha-uha" og "TV-Ansjosen". 

Kort efter sin radiodebut medvirkede Pilgaard i "Olsen-Banden" (1968) i rollen som den lettere sleske pornofotograf, og samme år debuterede han i teltet på Bakken i Cirkusrevyen og kom til at stå side om side med netop Dirch Passer.

Dette var ganske særligt, da Pilgaard havde store sko at udfylde efter Passers makker, Kjeld Petersen, var gået bort. Det var et magisk makkerskab, som gav os uforglemmelige sketches – ikke mindst "Horoskopet" fra 1970, hvor de illustrerede de forskellige stjernetegn. Mange af deres sketchens sammen førte til nogle af de mest elskede af sin slags i dansk revyhistorie. Pilgaards humor og tilstedeværelse gjorde ham hurtigt til en publikumsfavorit.

Ulf går til filmen

Pilgaard fik sit store filmgennembrud i 1970 i Henrik Stangerups "Giv Gud en chance om søndagen", hvor han kunne opleves i hovedrollen som den utilpassede unge præst, der var midt i en livs- og troskrise. 

Samme år giftede han sig med Gitte Vibeke Pilgaard, som han mødte på teatret. De blev viet af hans far og levede et liv uden store armbevægelser over for pressen. Venskaber blev holdt i kunstneriske kredse – Pilgaard fandt selskab blandt malere og forfattere frem for branchefolk.

I 1986 vendte han "hjem" til revyen på Bakken og dannede en trekløver med revykollegerne Claus Ryskjær og Lisbet Dahl. Denne trekløver satte en ny kurs for dansk revy og formede sammen en ny revyæra. 

Da vi trådte ud af fattigfirserne, kunne man i 1990 for første gang opleve Pilgaard indtræde på Cirkusrevyens skrå brædder i en majestætisk – og ikke mindst storrygende – parodi på hendes majestæt, Daisy. 

Sidenhen har han ud over scenen medvirket i en lang række film og tv-serier. Hans rolle som politikommissær Peter Wörmer i Ole Bornedals "Nattevagten" (1994) blev et overraskende vendepunkt for Pilgaard. For gennem firserne fik han færre filmroller, men efter hans vilde comeback i Bornedals thriller begyndte han at blive tilbudt flere "seriøse" og skurkagtige roller. Roller, der lå langt væk fra det gæve revyimage, som i flere år havde sat ham i bås og nærmest kun gav ham trygge klovneroller. 

Året efter "Nattevagten" medvirkede han i Jørn Faurschous ungdomsfilm "Farligt venskab" (1995), hvor han modtog både en Robert og en Bodil for sin præstation som en gal videnskabsmand, der bytter krop med en teenagedreng. 

I slutningen af halvfemserne medvirkede han igen på en Bornedal-produktion, hvor han i miniserien "Dybt vand" spillede en kynisk entreprenør. Han medvirkede også i Nikolaj Arcels journalist-thriller, "Kongekabale" (2004).

Ved siden af skuespillet fortsatte han med at brillere i cirkusteltet på Bakken. Han leverede en af sine nyere ikoniske sketches i 2006, hvori han med en rumsterstang opførte revyvisen "Har vi lært noget" – en sketch, der blev til i kølvandet på en uheldig religiøs tegning.

Den folkekære Pilgaard blev endeligt i 2007 slået til Ridder af Dannebrog, og i 2009 blev han atter hædret med en teaterflise på sin Frederiksberg Allé.  

Trods den store hæder fra kultureliten var Ulf Pilgaard ikke bange for at stikke til finkulturens smagsdommere. Ligeledes var han heller aldrig bleg for at parodiere danskere i alle samfundslag med sin smilende, nedadvendte mundvige og den karakteristiske sarkasme. I den første sæson af DR-dramaserien "Borgen" (2010) kunne man opleve ham i en subtil imitation af skibsrederen Mærsk Mc-Kinney Møller og i rollen som den magtfulde erhvervsmand Joachim Krone.

To dronninger mødes

Da Pilgaard i 2021 indstillede sin revykarriere, havde han medvirket i 40 sæsoner af Cirkusrevyen. Den ukronede revydronning var særligt kendt for sin parodi på dronning Margrethe II. Og da han tog afsked med revyen i 2021, trådte dronningen selv op på scenen for at takke ham. Hun overrakte ham et sølvaskebæger prydet med sit monogram – en anerkendelse af Pilgaards særlige plads i dansk revyhistorie.

Trods afskeden med sin højt elskede cirkusrevy forblev Ulf Pilgaard aktiv til det sidste. Sidste år genoptog han sin rolle som en af dansk films uhyggeligste skurke i Ole Bornedals "Nattevagten – dæmoner går i arv" (2023).

Til Børsen sagde Pilgaard tilbage i 2015 omkring sin tidlige succes: "...min popularitet var så stor, at jeg vel nærmest var datidens Casper Christensen."

Hans seneste projekt, bogen "Revyens røverhistorier", som udkom samme dag, han gik bort, vidner om hans livslange kærlighed til revyen. Med 44 danske film, 11 tv-serier og utallige sceneoptrædener bag sig efterlader Ulf Pilgaard en arv, der spænder over generationer.

Han var ikke bange for at stikke til danskernes selvopfattelse. Hans talent for komisk timing, evne til at jonglere med ord og skarpe satire gjorde ham til en unik figur, som favnede både bred- og finkultur.

En mand, der ikke bare gav os gode grin, men også stof til eftertanke. Gud bevare Ulf Pilgaard – et af de klareste stjerneskud på den danske kulturhimmel.

---

Kilder:

Lex.dk

Børsen (13. maj 2015)

Ekko #89 (2021)

danskefilm.dk 

"Danske Filmskuespillere", Morten Piils (Gyldendal, 2003)