Første kig på Amy Adams i "Enchanted"-fortsættelsen "Disenchanted"

Disneys kommende eventyrfilm lander direkte på Disney+ i november.

Som tidligere rapporteret har Disney en efterfølger til eventyrhittet "Enchanted" – eller "Fortryllet" på dansk – i støbeskeen, og nu har vi så omsider fået det første smugkig på den kommende spillefilm.

På billedet (der kan ses herunder) optræder Amy Adams, der vender tilbage i hovedrollen som Prinsesse Giselle, sammen med eventyrets skurk, Malvina Monroe, spillet af Maya Rudolph ("Bridesmaids").

Læs også: Patrick Dempsey vender også tilbage i "Enchanted"-fortsættelse

Handlingen i "Disenchanted" finder sted ti år efter den originale film. Her er prinsesse Giselle og hendes lille familie netop flyttet til forstaden Monroeville, der ledes af den skurkagtige Malvina.

Malvina ser sig sur på Giselle, hvilket bliver startskuddet til et eventyr, hvori vores prinsesse i et kapløb med tiden skal redde sin familie og kongeriget Andalasia fra Malvinas onde kræfter.

Ud over Adams og Rudolph optræder bl.a. Patrick Dempsey, Idina Menzel og James Marsden på rollelisten. De gentager deres respektive roller fra "Enchanted", der især huskes for sin blanding af animation og live-action. 

"Disenchanted" lander direkte på Disney+ den 24. november.

Kommentarer

Første kig på Amy Adams i "Enchanted"-fortsættelsen "Disenchanted"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen