Første kig på Dominic Monaghan i "Star Wars: The Rise of Skywalker"

Skuespilleren genforenes med instruktør J.J. Abrams, der stod bag tv-serien "Lost", på sidste kapitel i Skywalker-sagaen.

Dominic Monaghan er nok mest kendt for sin rolle som hobbitten Merry i Peter Jacksons "Ringenes herre"-trilogi, mens andre også vil huske ham som Charlie Pace i tv-serien "Lost". Nu tager skuespilleren så imidlertid springet fra Middle-Earth til en fjern, fjern galakse, og du kan se det første billede af Monaghans endnu unavngivne karakter herunder. 

På rollelisten optræder desuden John Boyega, Daisy Ridley, Adam Driver og Oscar Isaac sammen med blandt andre Keri Russell, Billy Dee Williams og Ian McDiarmid. De to sidstnævnte gentager deres ikoniske roller som hhv. Lando Calrissian og Emperor Palpatine i "Star Wars: The Rise of Skywalker", der åbner i de danske biografer 18. december.

Kommentarer

Første kig på Dominic Monaghan i "Star Wars: The Rise of Skywalker"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen