Første kig på Joaquin Phoenix i "Joker: Folie à Deux"

Den skægge mand får fjernet sit skæg.

I dag tog instruktøren Todd Phillips hul på optagelserne til "Joker: Folie à Deux" – den stort opsatte musical-fortsættelse til Phillips' "Joker" fra 2019, som vandt to Oscars og indtjente over 1 milliard dollars på verdensplan.

Og i forbindelse med produktionsstarten har Phillips delt det første kig på Joaquin Phoenix som den ikoniske DC-skurk i den kommende toer. Billedet kan ses herunder.

Læs også: Se slettet "The Batman"-scene med den nye Joker

Phillips, som også instruerede de tre "Hangover"-komedier, har også tidligere delt en gådefuld teaser til "Joker: Folie à Deux", som kan ses her.

Filmens særegne, franske titel betyder (direkte oversat) "delt galskab". Begrebet bruges inden for psykiatrien til at betegne en delt psykisk forstyrrelse.

Og lige siden titlen blev annonceret tilbage i juni, har der floreret teorier om, at fortsættelsens navn refererer til samspillet mellem Jokeren og hans ligeledes sindslidende udkårne, Harley Quinn, som Lady Gaga spiller i filmen. Quinn er tidligere blevet spillet af Margot Robbie i bl.a. "Birds of Prey" og "The Suicide Squad".

"Joker: Folie à Deux" griner igennem i de danske biografer i oktober 2024. Det føromtalte billede af Phoenix kan ses her:

Kommentarer

Første kig på Joaquin Phoenix i "Joker: Folie à Deux"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen