Første kig på den nye heltinde i "Alien: Covenant"

Via Facebook er det nu muligt at få det første kig på den nye rumheltinde i "Alien: Covenant", Daniels, spillet af Katherine Waterston ("Inherent Vice", "Steve Jobs"). Billedet kan ses herunder.

Billedet, der er ledsaget af teksten "Nowhere to run", er taget fra den monitor, som Ridley Scott og resten af holdet ser deres optagelser på og er altså ikke nødvendigvis med i den færdige film.

Udover Katherine Waterston vil "Alien: Covenant" også byde på bl.a. Danny McBride, Billy Crudup og Michael Fassbender som androiden David – eller i hvert fald hvad der er tilbage af ham efter "Prometheus".

I "Alien: Covenant" følger vi koloniskibet Covenant og dets mandskab, der er på rejse mod en fjern planet langt ude i galaksen. De opdager, hvad de tror er et uopdaget paradis, men det er i virkeligheden en dyster, farlig verden – hvis eneste indbygger er den syntetiske David (Michael Fassbender), der har overlevet Prometheus-ekspeditionen.

Filmen har premiere til oktober 2017.

Kommentarer

Første kig på den nye heltinde i "Alien: Covenant"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen