Argh kill it with fire!
Første rigtige kig på Pinocchio fra Disneys remake
"Der er ingen bånd, der binder mig..."
Selvom vi allerede har fået et smugkig på Disneys kommende live-action-remake af animationsklassikeren "Pinocchio", så optrådte den gæve trædukke ikke for alvor i traileren.
Nu har Disney så endelig frigivet det første rigtige kig på den computerskabte udgave af Pinocchio, og det kan ses herunder i fuld størrelse.
Læs også: Disney laver live-action "Herkules"-remake
Da Pinocchio (Benjamin Evan Ainsworth) vækkes til live af Ønskefeen (Cynthia Erivo), præcis som dukkemageren Geppetto (Tom Hanks) har ønsket sig, bliver det starten på et forrygende og farligt eventyr for den ivrige trædukke.
Pinocchio har nemlig meget at lære for at blive en rigtig dreng, og han får derfor hjælp af den kløgtige Jesper Fårekylling (Joseph Gordon-Levitt), der skal lære Pinocchio at færdes på dydens smalle sti.
Bag kameraet finder vi selveste "Tilbage til fremtiden"-instruktøren Robert Zemeckis, og genindspilningen af den animerede klassiker fra 1940 får eksklusiv premiere på Disney+ den 8. september.