Første trailer til "The Legend of Tarzan"

Snart svinger Tarzan sig atter ind i biografer verden over i en ny version af den klassiske fortælling, og den første trailer til "The Legend of Tarzan" er netop blevet udsendt og byder på masser af jungle-action! Se traileren herunder.

Alexander Skarsgård ("True Blood", "Battleship") har denne gang rollen som abernes konge, og også Margot Robbie, Samuel L. Jackson, Christoph Waltz og Djimon Hounsou kan ses i filmen.

I "The Legend of Tarzan" har Tarzan for længst forladt junglen til fordel for en mere civiliseret tilværelse i London. Han kalder sig nu John Clayton III, Lord Greystoke og har sin elskede hustru Jane ved sin side. Da han inviteres tilbage til Congo for at fungere som handelsdiplomat for Parlamentet, bliver han en brik i et dødeligt spil om grådighed og hævn, udtænkt af den belgiske Kaptajn Leon Rom (Waltz). Snart må Tarzan atter slippe sin indre vildmand løs...

Filmen instrueres af David Yates, der tidligere har stået bag en række af Harry Potter-filmene, og får premiere 14. juli.

Kommentarer

Første trailer til "The Legend of Tarzan"

  • ★★★★★★0

    De har vist en del arbejde endnu med flere effekter:)

    T. Nielsen10-12-15 15:45

  • 0

    Synes sgu den så lidt kønsløs ud. Alt er alt for pænt og flot :(

    Nagash11-12-15 01:37

  • 0

    meh mere til de gamle sort/hvide Tarzan film, der var et eller andet over dem :)

    Geekalot11-12-15 07:53

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen