Første udgave af "Terminator" på VHS sælger for 212.000 kr.(!)

Man skal aldrig dømme forældet teknologi ude. Der er altid en chance for at det vil... be back!

Så er det hjem og lede i gemmerne! En af de første udgivelser af Schwarzenegger-klassikeren "Terminator" på VHS er netop blevet solgt på det amerikanske auktionssite ComicConnect for intet mindre end 32.500 dollars – eller 212.000 danske kroner(!).

Båndet var i næsten perfekt stand med en gennemsnitlig score på 9 ud af 10 i næsten alle kategorier, og det blev solgt lige knap tre dage efter at være sat til salg.

Der sidder nu en samler af fysiske medier derude, som er flere hundrede tusind kroner fattigere, men et videobånd indeholdende en af firsernes største actionfilm rigere.

Læs også: Uåbnet VHS-eksemplar af "Star Wars" ventes at blive solgt for 400.000 kroner

"Terminator" fra 1984 blev lidt af et uventet hit og var startskuddet på både instruktør James Camerons og Arnold Schwarzeneggers rejse op i den helt tunge Hollywood-liga.

Seneste film i franchisen var "Terminator: Dark Fate" fra 2019, der vist ikke blev helt det store hit, som filmmagerne havde håbet på.

Der er i hvert fald ikke meget, der peger på, at en Blu-ray-udgivelse af denne film skulle kunne sælges for en formue om knap 30 år. Men hvem ved? Ligesom med en T-800 skal man åbenbart aldrig dømme forældet teknologi ude.

Kommentarer

Første udgave af "Terminator" på VHS sælger for 212.000 kr.(!)

  • ★★★★★★0

    Damn! 

    T. Nielsen22-02-22 14:01

  • ★★★★0

    Jeg savner faktisk lidt vhs dage 

    Babo22-02-22 14:02

  • ★★★★★★0

    Jeg savner faktisk lidt vhs dage 

    Ja hvorfor? Altså jeg savner ofte også “gamle” dage mht at leje og især købe film. Dengang man kunne gå på opdagelse i Fona2000, eller i det mindste købe stort set alle nyere og enkelte gamle film i butikkerne i byen. 

    T. Nielsen22-02-22 14:06

  • 1

    Jeg troede at det var gået op for folk, at grading på VHS-film er lidt af en scam-forretning, men hvis NFT kan sælge, så kan VHS vel også.

    @T. Nielsen - Faraos Cigarer og Accord-butikkerne i København, Phantasmo DVD i Tølløse.

    SoyBoy22-02-22 14:19

    Takker. Besøger dem (de to førstnævnte) stort set ved enhver lejlighed. Er dog ikke så ofte i Kbh. 

    T. Nielsen22-02-22 14:22

  • ★★★★★★0

    Nok ikke den danske udgave der ville indbringe noget i den stil - hvis det var, så ville jeg godt nok ærgre mig over at jeg dumpede min kopi på lossepladsen for nogle år siden :-)

    Wayne22-02-22 14:27

  • ★★★★0

    Er det korrekt når der står på auktionssiden, at der kun var et enkelt bud? For det lyder rimeligt suspekt.

    Kruse22-02-22 14:41

  • 1

    Er det korrekt når der står på auktionssiden, at der kun var et enkelt bud? For det lyder rimeligt suspekt.

    Båndet er efter alt at dømme solgt som fast pris eller "make offer". 
    Sitet har i øjeblikket flere bånd til salg som "buy now". Blandt andet "The Goonies" til den nette sum af 950.000 dollars...
    www.comicconnect.com/item/947836

    jarlen22-02-22 14:54

  • ★★★★0

    Ja hvorfor? Altså jeg savner ofte også “gamle” dage mht at leje og især købe film. Dengang man kunne gå på opdagelse i Fona2000, eller i det mindste købe stort set alle nyere og enkelte gamle film i butikkerne i byen. 

    Nok mest nostalgi. Jeg følger en, der ofte smækker gamle gyserfilm på vhs. Han har også BD og alt det. Finder det lidt hyggeligt. 

    Babo22-02-22 15:56

  • ★★★★0

    Nok mest nostalgi. Jeg følger en, der ofte smækker gamle gyserfilm på vhs. Han har også BD og alt det. Finder det lidt hyggeligt. 

    Der er lavet BD udgivelser der fuldstændig ligner gamle VHS bånd komplet med oldschool covers osv, hvis du gerne vil have lidt nostalgi til samlingen. Jeg har bl.a. "Black Christmas" i sådan en udgave.

    De to første sæsoner af "Stranger Things" er også udgivet på den måde, og selskabet Mill Creek udgiver også deres 80'er film  i retro VHS design. 

    Det er ret populært blandt samlere, så den type nostalgi dyrkes stadig i dag og jeg er også ret vild med den. :)

    Ham du følger på YouTube med VHS horrorfilm, hedder han Cinestalker? For i så fald er det nemlig også en jeg følger. :) 

    NightHawk22-02-22 16:21

  • ★★★★0

    Båndet er efter alt at dømme solgt som fast pris eller "make offer". 
    Sitet har i øjeblikket flere bånd til salg som "buy now". Blandt andet "The Goonies" til den nette sum af 950.000 dollars...
    www.comicconnect.com/item/947836

    Okay, tak for info. Det lyder stadig som en absurd pris. Jeg har lidt svært ved at forstå, at der virkelig er nok efterspørgsel til, at skubbe prisen så højt op.

    Kruse22-02-22 16:41

  • ★★★★1

    Der er lavet BD udgivelser der fuldstændig ligner gamle VHS bånd komplet med oldschool covers osv, hvis du gerne vil have lidt nostalgi til samlingen. Jeg har bl.a. "Black Christmas" i sådan en udgave.

    De to første sæsoner af "Stranger Things" er også udgivet på den måde, og selskabet Mill Creek udgiver også deres 80'er film  i retro VHS design. 

    Det er ret populært blandt samlere, så den type nostalgi dyrkes stadig i dag og jeg er også ret vild med den. :)

    Ham du følger på YouTube med VHS horrorfilm, hedder han Cinestalker? For i så fald er det nemlig også en jeg følger. :) 

    Tak. Jeg køber meget lidt efterhånden grundet pladsen, men det vil jeg lige undersøge nærmere :) Jeg kunne faktisk godt tænke mig en VHS maskine og nogle bånd igen :)

    Det er ikke ham, men Drumdums. Hans kanal er primært rettet mod horror. 

    Babo22-02-22 16:49

  • ★★★★★★0

    Jeg har en vhs maskine, men bruger den aldrig. Forstår nok ikke helt det nostalgi-flip der får folk til at ønske sig en sådan. Vores ven don købte også en.

    Jeg kan forstå LP’er, det giver dog noget. Men vhs bånd er generelt noget lort.

    T. Nielsen22-02-22 17:07

  • 0

    Okay, tak for info. Det lyder stadig som en absurd pris. Jeg har lidt svært ved at forstå, at der virkelig er nok efterspørgsel til, at skubbe prisen så højt op.

    Helt enig!

    jarlen22-02-22 17:08

  • ★★★★★0

    Jeg har en vhs maskine, men bruger den aldrig. Forstår nok ikke helt det nostalgi-flip der får folk til at ønske sig en sådan. Vores ven don købte også en.

    Jeg kan forstå LP’er, det giver dog noget. Men vhs bånd er generelt noget lort.

    Tror det handler meget om minderne fra den tid. Det er jo ikke bare VHS, men en tur til videobiksen og en langt større uvidenhed og overraskelse, når man finder nye film. I dag ved vi jo nærmest alt om en film, før vi beslutter os for at rent faktisk se den.

    David Lund22-02-22 17:14

    Den del forstår jeg så udemærket. Men dertil og så købe film på vhs og se dem, det kan jeg ikke helt sætte mig ind i at man gider spilde penge på. Måske er jeg bare ikke så pokkers nostalgisk:) 

    Jeg har losset alle mine vhs film på lossen!

    T. Nielsen22-02-22 17:16

  • ★★★★2

    Jeg kan forstå LP’er, det giver dog noget. Men vhs bånd er generelt noget lort.

    Ja enig. Kvaliteten faldt ret hurtigt ved gentagne afspilninger, VHS-maskinen skulle konstant renses med sådan et rensebånd, og så var der besværet med at spole frem og tilbage.

    Især hvis man overspillede noget, faldt kvaliteten markant. Og så var de bare store og klodsede at have stående.

    Jeg køber selv vinyl og har vist 700-800 stk. Men folk, der igen køber kassettebånd pga. nostalgien, forstår jeg heller ikke - kvalitetsmæssigt er det samme historie som med VHS :)

    chandler7522-02-22 17:18

  • ★★★★★1

    Den del forstår jeg så udemærket. Men dertil og så købe film på vhs og se dem, det kan jeg ikke helt sætte mig ind i at man gider spilde penge på. Måske er jeg bare ikke så pokkers nostalgisk:) 

    Tror ikke du er nostalgisk nok, nej =)

    Altså - det er jeg jo heller ikke. Men jeg kan stadig finde på at spille på min Amiga 500 med tilhørende vanvittig lang loadetid - bare for nostalgiens skyld. Og vandt jeg i lotto, brugte jeg sikkert også alt for mange penge på, at opspore spil i originalindpakning til den. Så jeg er nok lidt mere nostalgisk end dig på det punkt.

    David Lund22-02-22 17:18

  • ★★★★★★0

    Ja enig. Kvaliteten faldt ret hurtigt ved gentagne afspilninger, VHS-maskinen skulle konstant renses med sådan et rensebånd, og så var der besværet med at spole frem og tilbage.

    Især hvis man overspillede noget, faldt kvaliteten markant. Og så var de bare store og klodsede at have stående.

    Jeg køber selv vinyl og har vist 700-800 stk. Men folk, der igen køber kassettebånd pga. nostalgien, forstår jeg heller ikke - kvalitetsmæssigt er det samme historie som med VHS :)

    Det er nemlig en god sammenligning. LP’er lyder også hamrende godt, så det giver god mening og man får et stort pladecover, der kan læses på osv. 

    T. Nielsen22-02-22 17:26

  • ★★★★★★0

    Tror ikke du er nostalgisk nok, nej =)

    Altså - det er jeg jo heller ikke. Men jeg kan stadig finde på at spille på min Amiga 500 med tilhørende vanvittig lang loadetid - bare for nostalgiens skyld. Og vandt jeg i lotto, brugte jeg sikkert også alt for mange penge på, at opspore spil i originalindpakning til den. Så jeg er nok lidt mere nostalgisk end dig på det punkt.

    Ja det gad jeg ikke. Jeg jagtede dog en fremviser til mine fars smalfilm, dengang han døde. Men det var også familiefilm med os som små børn:D De film han havde som købe, smed jeg ud!

    T. Nielsen22-02-22 17:29

  • ★★★★1

    Det er nemlig en god sammenligning. LP’er lyder også hamrende godt, så det giver god mening og man får et stort pladecover, der kan læses på osv. 

    Vinyler er bare super-lækre :)

    I en tid med Spotify-playlister er der noget meditativt ved at sætte en vinyl på, vende den, nyde coveret osv.

    Det meste af det, jeg har på vinyl, er filmmusik (scores), hvoraf langt størstedelen ikke kan streames på fx Spotify. Det kan måske findes i rippede versioner på YouTube, men hvor fedt er det...

    chandler7522-02-22 17:50

  • ★★★★★★0

    <3

    T. Nielsen22-02-22 18:11

  • ★★★★1

    Jeg har lyst til at komme med en mavesur rant a la Scott, men underlader :D

    Babo22-02-22 18:33

  • ★★★★★★0

    Jeg har lyst til at komme med en mavesur rant a la Scott, men underlader :D

    Det får dig jo også blot til at lyde ældre end mig, dit gamle nostalgiske fjols;) 

    Hov, du fik et stik i stjernen alligevel. Det nok fordi jeg synes det er dejligt at se dig være den “bløde”:-P

    T. Nielsen22-02-22 18:49

  • ★★★★0

    Det får dig jo også blot til at lyde ældre end mig, dit gamle nostalgiske fjols;) 

    Hov, du fik et stik i stjernen alligevel. Det nok fordi jeg synes det er dejligt at se dig være den “bløde”:-P

    Haha, men tænkte nok den søde romantiker Don havde anskaffet sig sådan noget :)

    Babo22-02-22 18:51

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen