"Frost 2"-trailer slår vild rekord!

Fortsættelsen til kæmpehittet er allerede en gigantisk succes længe før premieren.

Publikum har mildt sagt taget godt imod den første teaser-trailer til Disneys "Frost 2". Den er nemlig blevet set ikke færre end 116,4 mio. gange i løbet af de første 24 timer, hvilket er rekord for en animationsfilm.

Indtil da havde Pixars "De utrolige 2" rekorden med 113 mio. visninger, men den har Anna, Elsa og snemanden Olaf altså nu lagt på is.

Dermed står det krystalklart, at interessen for opfølgeren til mega-hittet fra 2013, der var løst baseret på H.C. Andersens "Snedronningen", er enorm.

"Frost 2" skøjter ind i de danske biografer 25. december, og du kan (gen)se den relativt dystre trailer her.

Kommentarer

"Frost 2"-trailer slår vild rekord!

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen