Fyret "Star Wars"-instruktør skal lave "Jurassic World 3"

Colin Trevorrow, der stod bag kameraet på "Jurassic World", sætter sig igen i instruktørstolen.

Executive producer på "Jurassic World"-filmene, Steven Spielberg, har bekræftet, at Colin Trevorrow ikke blot skal skrive, men også instruere tredje kapitel i serien, som indtil videre går under navnet "Jurassic World 3".

Trevorrow stod bag kameraet på "Jurassic World" fra 2015, der blev en gigantisk kassesucces, og han har også leveret manuskriptet til den kommende "Jurassic World: Fallen Kingdom", der er instrueret af J. A. Bayona ("Syv minutter over midnat").

Trevorrow fik højst uventet et hul i sin kalender, da han blev fyret som instruktør på "Star Wars: Episode IX", angiveligt fordi hans film "The Book of Henry" floppede fælt i USA og blev jordet af kritikerne. Men på trods af dette tilbageslag er instruktøren altså stadig inde i varmen hos Spielberg og Universal. 

De frygtindgydende dinosaurer slippes igen løs i de danske biografer 7. juni, når "Jurassic World: Fallen Kingdom" får premiere, mens "Jurassic World 3" er sat til at udkomme 11. juni 2021.

Kommentarer

Fyret "Star Wars"-instruktør skal lave "Jurassic World 3"

  • ★★★★1

    Passer mig fint at han ikke får lov at ødelægge andre fede franchises også. 

    Riqon31-03-18 12:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen