"Game of Thrones"-skabere dropper at lave Star Wars!

Der kommer alligevel ikke nogen ny Star Wars-trilogi fra den succesfulde duo.

"Game of Thrones"-skaberne David Benioff og D.B. Weiss har valgt at afbryde samarbejdet med Disney. Det var ellers meningen, at d'herrer skulle stå i spidsen for en helt ny Star Wars-trilogi, der skulle udforske hidtil usete afkroge af den fjerne galakse med tilhørende nye karakterer.

Afbrydelsen af samarbejdet skyldes angiveligt duoens kontrakt med Netflix, der fordrer et mangeårigt samarbejde, hvorfor de ikke længere kan finde tid i kalenderen til Star Wars-projektet. Det var planen, at den første film i den nye Star Wars-trilogi skulle få biografpremiere i 2022. 

Den næste Star Wars-film med titlen "The Rise of Skywalker" lander til gengæld stensikkert i de danske biografer 18. december.

Kommentarer

"Game of Thrones"-skabere dropper at lave Star Wars!

  • ★★★0

    Hallelujah!

    Essal29-10-19 12:31

  • ★★★★★0

    Kunne godt lide tweet-kommentaren fra Richard Lawson, Vanity Fair: 

    "Can’t believe the Thrones guys lost the only key to the Star Wars offices and now no one can get in and there can’t be any more movies"

    Lars!29-10-19 15:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen