"Gears of War"-filmatisering på vej

Xbox-spillet "Gears of War" er den seneste, store spiltitel, som Hollywood kaster sig over. Det blev forleden offentliggjort under en præsentation af Xbox One-spillet "Gears of War 4".

Rod Fergusson, som er direktør for spilselskabet The Coalition, der laver "Gears of War"-spillene, fortæller Variety: "For at styrke franchisen er det logiske, næste træk at lave en spillefilm. Vi har før lavet 'Gears of War'-tegneserier og -romaner, og nu har vi en perfekt mulighed for at lave en filmatisering sammen med Universal."

Som Ferguosson nævner, bliver filmen søsat af filmselskabet Universal. Man har endnu ikke hyret en manuskriptforfatter eller instruktør, men der har tidligere været forlydender om, at Stuart Beattie ("Collateral") og Chris Morgan ("Fast & Furious 7") har skrevet på et manus til filmen.

I de futuristiske, actionspækkede "Gears of War"-spil kæmper man som menneskelig soldat mod horder af gruopvækkende rumvæsner på fremmede planeter. Det vides dog endnu ikke, om filmen vil fokusere på spillenes hovedperson, Marcus Fenix, eller fortælle en helt ny historie inden for "Gears of War"-universet.

Fergusson konstaterer: "Jeg tror, at visse spilfilmatiseringer tidligere har fejlet, fordi man har forsøgt at lave en film for gamere, og så får man ikke en succesrig film. Vi vil gerne gøre filmen tro over for spillenes kanon, men alt imens spørger vi os selv: 'OK, hvad skal der til for at lave netop en god film?'"

"Gears of War"-filmen har endnu ikke fået fastlagt en premieredato, og den bliver i øvrigt produceret af Scott Stuber ("Ted") og Dylan Clark ("Abernes planet: Oprindelsen").

Kommentarer

"Gears of War"-filmatisering på vej

  • ★★1

    Som fan af spillene, er det svært ikke blive en anelse over'gear'et over den nyhed

    Thomas Fenger 8-10-16 17:50

  • ★★★★★1

    Hehe! Jeg har spillet de første tre, men jeg må ærligt talt indrømme, at jeg ikke husker historien. Overhovedet. Men det var dæleme god spas i co-op! :-)

    The Insider 8-10-16 21:31

  • ★★0

    youtu.be/0LxJ1ESkmrs

    Husker heller ikke historien udover det sædvanlige "menneskeheden -er -ved -at -blive-udraderet- af-aliens" plot.

    Og så den smukke, filmiske og stemningsfulde trailer til spil 3. 

    Thomas Fenger 9-10-16 17:18

  • ★★★★★0

    Mad World traileren er stadigvæk den jeg husker best.

    Elwood 9-10-16 20:41

  • ★★★★0

    Cover based Movie! NEJ TAK! 

    Og novra hvor jeg, næsten, hader den trend som Gears of War startede i spil!

    Gasivodo10-10-16 20:20

  • ★★★★★0

    Det var nu Kill.Switch der introducerede den direkte form som Gears of war startede med og tage til sig (Det datere dog lidt længere tilbage, men Kill.Switch er det som flest henviser til som et af de første Coverbased Shooter, og også det som Epic selv nævner i interviews back then) GOW var dog nok det spil som var med til og gøre den populær.

    Uncharted serien har faktisk også Cover based shooting, så det blot spørgsmål om, hvordan man bruger det i spil :)

    Elwood10-10-16 21:09

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen