George Lucas: "Star Wars" er for 12-årige

Ved Star Wars Celebration i Orlando, Florida tog George Lucas ordet og slog fast, at "Star Wars" ikke var tiltænkt et voksent publikum.

"Jeg må egentlig ikke sige det her... Jeg måtte egentlig ikke sige det dengang, men dette er en film for 12-årige," sagde Lucas og uddybede:

"Når du er 12 år, er du ved træde ind i den virkelige verden. Du er sikkert bange, og du ved ikke, hvad der vil ske. Her er nogle af de ting, du skal være opmærksom på: venskab, ærlighed, tillid. At leve på den lyse side og undgå den mørke side."

George Lucas nævnte også de kritiske røster, der har været igennem årene – ikke mindst i forbindelse med hans egen prequel-trilogi:

"Intet af det gør nogen forskel – i den virkelige verden er kritikerne og visse fans ikke særlig venlige – men når du ser alle disse børn og deres ansigtsudtryk, så betyder det alt."

Kommentarer

George Lucas: "Star Wars" er for 12-årige

  • ★★0

    Du må tale af erfaring, men hvis det er kravet at lægge hjernen ved døren for at sluge kamelen, så er jeg skam lutter øren. 

    Det var ikke for at gøre din oplevelse af Episode 1-3 bedre. Det var for at udbedre de psykiske skader, du har pådraget dig.

    Jeg har forresten lært af et par kloge-åger på "siden vi ikke nævner" og moovy.dk, at når man har en holdning IMOD en ting, så er det en fobi. ..... Så har du overvejet, om du ikke bare lider af JARJARBINKSOFOBI?

    BN16-04-17 13:56

  • ★★★★0

    Nå, brugte du mig lige som "skræmmebillede" dér, hva'? ;-)

    (Og husk hvad " " betyder, før du kommenterer.)

    Interessant nok er der virkelig mange af dem, der IKKE er vokset op med den originale trilogi (og derfor ikke ligger under for den der nostalgiske dyrkelse af dem), som finder prequels-trilogien ligeså god eller endda bedre end den originale trilogi. Den tendens møder jeg overalt, både på nettet og "in real life".

    Og lige for alle tilfældes skyld: Jeg mener ikke, at nogen har ret her - de har bare forskellig smag.

    Jeg tror nu snarere, at det hører til sjældenheder. Blandt filmfans er der ingen tvivl om, at den gamle trilogi er bedre og det har ikke meget med nostalgi at gøre, men kvalitet. Lav nårsomhelst en offentlig poll blandt fans over bedste SW, og der vil tegne sig entydigt billede. 

    Babo16-04-17 14:31

  • ★★★★★0

    Lav nårsomhelst en offentlig poll blandt fans over bedste SW, og der vil tegne sig entydigt billede. 

    Revenge vil faktisk ofte klare sig bedre end Return, baseret på de afstemninger jeg husker at have været vidne til. 

    Lars!16-04-17 15:52

  • ★★★★★0

    Nå, brugte du mig lige som "skræmmebillede" dér, hva'? ;-)

    (Og husk hvad " " betyder, før du kommenterer.)

    Interessant nok er der virkelig mange af dem, der IKKE er vokset op med den originale trilogi (og derfor ikke ligger under for den der nostalgiske dyrkelse af dem), som finder prequels-trilogien ligeså god eller endda bedre end den originale trilogi. Den tendens møder jeg overalt, både på nettet og "in real life".

    Og lige for alle tilfældes skyld: Jeg mener ikke, at nogen har ret her - de har bare forskellig smag.

    Jeg har også mødt en del, der ikke er opvokset med den originale trilogi, som synes, at Transformers-filmene er bedre end ALT Star Wars!

    David Lund16-04-17 16:00

  • ★★★★0

    Revenge vil faktisk ofte klare sig bedre end Return, baseret på de afstemninger jeg husker at have været vidne til. 

    Måske. Der var en poll på filmz i 2015 og der var Return i procenter noget højere end Revenge. 

    Babo16-04-17 16:12

  • ★★0

    Jeg tror nu snarere, at det hører til sjældenheder. Blandt filmfans er der ingen tvivl om, at den gamle trilogi er bedre og det har ikke meget med nostalgi at gøre, men kvalitet. Lav nårsomhelst en offentlig poll blandt fans over bedste SW, og der vil tegne sig entydigt billede. 

    Det har faktisk enormt meget med nostalgi at gøre - d.v.s. for manges (selvfølgelig ikke ALLES) vedkommende. Når jeg læser kommentarer til Youtube-videoer, vrimler det efterhånden med folk, der enten bedre kan lide prequels-trilogien eller synes, at den er ligeså god som den originale trilogi. En del af dem er yngre personer, som ikke er vokset op med den originale trilogi. I den forbindelse kan jeg bare se på KK (den 29-årige søn af en mine venner) - han synes helt klart, at prequels-filmene er de bedste. Og så er der JJ (en ven på ca. 40 år): han synes, at de to trilogier er lige gode. Han er heller ikke vokset op med den originale trilogi.

    Du har travlt med straks at kalde det "sjældenheder", som om jeg er ude i noget med hvad flertallet mener. Men det har jeg slet ikke udtalt mig om - jeg sagde blot, at der er "virkelig mange" der finder prequels-trilogien ligeså god eller bedre. (For nu at bruge et billede: 7 millioner kroner er mange penge, men det er 3 millioner kroner også, ikke sandt?) Jeg er heller ikke den eneste, der har bemærket, at mange af de ting, nogle kritiserer prequels-trilogien for, faktisk også er at finde i den originale trilogi, hvilket får væsentlige dele af kritikken til at fremstå underligt hul, ja, lidt paradoksal ... for ikke at sige dobbeltmoralsk.

    Men selvfølgelig er det ikke dobbeltmoral eller uærlighed, der skaber dette paradoks. Nej, det er NOSTALGIENS magt, sådan á la "Åh, de gamle film var bare SÅ fantastiske og helt anderledes end de nye." Og det er vel at mærke en ubevidst SELEKTIV HUKOMMELSE. Man skal således ikke dykke ret meget ned i den originale trilogi for at finde banale replikker, fjollede og (subjektivt set) umorsomme bifigurer og uoverbevisende effekter og dukker, eller for at se Darth Vader som den massemorder han er ... og se en lettere snørklet forklaring på den aktuelle politiske situation (vi får den i starten af Episode IV, akkuralt fuldstændig ligesom vi får den i starten af Episode I).

    Det er fair nok, hvis man ikke synes så godt om prequels-filmene; der er ingen der siger, at vi alle skal kunne lide de samme film (selvom den ofte overgearede dyrkelse af den originale trilogi lugter lidt af det). Men jeg holder på, at ganske mange fra min egen generation PLUS nogle af de lidt yngre vitterlig ER præget af nostalgi eller en selektiv hukommelse, i forhold til når de skal bedømme prequels-trilogien på dens egne præmisser. Var de f.eks. overhovedet klar til eller åbne overfor tre nye Star Wars, hvor nogle ting var nye og anderledes? Eller ville de bare have mere af nøjagtigt det samme?

    Mere interessant end endnu en poll for ALLE Star Wars, ville det være med en poll udelukkende for dem, der så prequels-trilogien FØRST og den originale trilogi sidst. Men her tror jeg ikke, at Moovys brugerskare er bred nok til dette. Det er jo desuden det brede, internationale billede der er interessant.

    Jeg prøvede at google "best Star Wars movie" + "poll". Og resultatet er ikke altid så entydigt som du påstår:

    Favorite Movie

    “Star Wars: Episode III – Revenge of the Sith” – 30%

    “Star Wars: Episode V – The Empire Strikes Back” – 28%

    “Star Wars: Episode II – Attack of the Clones” – 14%

    “Star Wars: Episode IV – A New Hope” – 13%

    “Star Wars: Episode VI – Return of the Jedi” – 11%

    “Star Wars: Episode I – The Phantom Menace” – 4%

    www.mtv.com/news/2807335/star-wars-poll-results/

    Bedste Star Wars-film?

    • Imperiet slår igen 42%
    • Sith-fyrsternes hævn 18%
    • Jedi-ridderen vender tilbage 17%
    • Stjernekrigen 16%
    • Den usynlige fjende 3%
    • Klonernes angreb 2%
    • The Clone Wars 2%

    filmz.dk/forum/poll/bedste-star-wars-film-37670


    Og i nedenstående link får 'Revenge of the Sith' flere stemmer end både 'A New Hope' og 'Return of the Jedi':

    www.outerplaces.com/science-fiction/item/10882-fan-poll-which-is-the-best-star-wars-movie-so-far 

    BN16-04-17 18:34

  • ★★★★0

    BN - nu har jeg aldrig fundet den oprindelige trilogi fejlfri. Så selvfølgelig er den kritisabel på lige fod med så meget andet. Trilogien har sine irritationsmomenter, særligt i det afsluttende kapitel. Problemet er blot, at irritationsmomenterne er fordoblet i prequels. De er i dårligere stand, hvad dialog, skuespil og det tekniske angår. 99% vil pege på, at Empire Strikes Back er den bedste SW-film og så kan man mene det bygger på nostalgi, men jeg har svært ved at se det alene kan bære en film langt. De fundamentale filmiske virkemidler fungerer unægtelig langt bedre end i prequels, når alt kommer til alt. 

    Babo16-04-17 19:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen