"God Particle" er den næste film i "Cloverfield"-universet

Efter fans i flere år håbede på en fortsættelse til "Cloverfield", så overraskede Paramount og J.J. Abrams ved at annoncere, at deres thriller "Valencia" faktisk hed "10 Cloverfield Lane" blot måneder før filmens udgivelse, og at filmen var knyttet til den Abrams-producerede 2008-film. Filmen, der blev instrueret af Dan Trachtenberg, viste sig at være en effektiv thriller og en af årets bedste film, og nu ser det ud til, at det kun var begyndelsen på dette univers.

Den kommende sci-fi-thriller "God Particle" er den næste film, som knytter sig til "Cloverfield". Abrams og Paramount skulle efter sigende planlægge endnu flere film til dette sammenknyttede univers, og de håber på at udgive en film hvert år.

"God Particle" blev ligesom med "10 Cloverfield Lane" udviklet under stor mystik med Julis Onah som instruktør på projektet. Filmen handler om et hold astronauter, som gør en skræmmende opdagelse, der udfordrer deres virkelighed, og de må kæmpe for overlevelse.

"Selma"-stjernen David Oyelowo og Gugu Mbatha-Raw ("Beyond the Lights") har hovedrollerne i filmen, som har premiere i februar næste år.   

Kommentarer

"God Particle" er den næste film i "Cloverfield"-universet

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen