"Godzilla vs. Kong" skal instrueres af "Blair Witch"-instruktør

Adam Wingard, instruktøren, som er mest kendt for sine lavbudgetsfilm "You're Next" og "The Guest", har landet sit hidtil største instruktørjob. Han skal officielt instruere det store projekt "Godzilla vs. Kong" for Legendary og Warner.

Kæmpemonster-universet startede tilbage i 2014 med Gareth Edwards' "Godzilla" og blev fulgt op af Jordan Voigt-Roberts "Kong: Skull Island". Før "Godzilla vs. Kong" bliver en realitet, så kommer filmen "Godzilla: God of Monsters", som instruktøren Michael Dougherty ("Krampus") står bag.

Wingard er i øjeblikket i gang med live-action adaptationen af anime'en "Death Note" for Netflix. Hans seneste film var genindspilningen "Blair Witch", som ikke formåede at blive en lige så stor succes som sin berømte forgænger. 

Wingard skal instruere ud fra et manuskript skrevet af Terry Rossio, som har skrevet manus til de fleste "Pirates of the Carribean"-film. Han er i spidsen for et såkaldt writers room bestående af følgende: Patrick McKay og J.D. Payne ("Star Trek Beyond"), Lindsey Beer, Cat Vasko, T.S. Nowlin ("The Maze Runner"-filmene), Jack Paglen ("Transcendece") og "Sense8"-skaberen J. Michael Straczynsky.

Der er endnu ingen plotdetajler vedrørende filmen, men de to legendariske monstre vil stå overfor hinanden 22. maj 2020.

Kommentarer

"Godzilla vs. Kong" skal instrueres af "Blair Witch"-instruktør

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen