Gyseren "Don't Breathe" vipper "Suicide Squad" af førstepladsen

Det er tid til at høre, hvordan det amerikanske markedet behandler de nyeste film med deres weekend boxoffice-tal. Det er den sidste weekend i august, og den er ofte en kedelig periode for biograferne. De sidste sommerdage skal måske nydes, inden filmene overtager opmærksomheden.

I denne uge har vi filmen "Don't Breathe" på førstepladsen i dens første uge. Gyserfilmen om et par, der bryder ind hos en blind mand for at røve ham, kostede kun 10 mio. dollars at producere og formåede at hive 26 mio. ind på dens åbningsweekend, hvilket kun kan betegnes som en succes. Indtil videre er den ikke sat til at få dansk biografpremiere, men om det ændrer sig, som vi så med den vovede animationsfilm "Sausage Party", bliver interessant at følge med i.

På andenpladsen har vi "Suicide Squad", som har måttet vige førstepladsen for første gang, siden den udkom for fire uger siden. Skurkefilmen er droppet 42 % siden sidste weekend og virker til at begynde at løbe tør for damp. Dog har den formået at omsætte for 636 mio. på verdensplan, hvilket gør den til den 8. mest omsættende film i år indtil videre.

"Kubo and the Two Strings" har formået at kæmpe sig op på en tredjeplads fra sidste uges fjerde. Animationsfilmen fra Laika, som også har stået bag "Coraline" og "Paranorman", har fået gode anmeldelser, og snak om Oscar-nominering summer i krogene allerede. Dog har den ikke klaret sig så godt økonomisk endnu, men at den har hevet sig op på fra 4. til 3. plads er et godt tegn.

På fjerdepladsen ligger "Sausage Party", som faldt fra nummer 2 sidste weekend. Den grove komedie om kødvarers hemmelige liv har vist sig at være populær nok til også at få dansk udgivelse, så den kan vi forvente at få i de lokale biografer 8. august.

I næste uge kan vi se frem til at se, hvordan "The Light Between Oceans" klarer sig. Den har både Michael Fassbender og Alicia Vikander på rollelisten, så den føles allerede som Oscar-klar.

Kommentarer

Gyseren "Don't Breathe" vipper "Suicide Squad" af førstepladsen

  • ★★★0

    Den ser vanvittigt spændende ud. Det har dæleme være et godt år for semi-gyser/thrillers - "10 Cloverfield Lane" og "Green Room" er de to bedste film, jeg har set hidtil i år.

    The Insider31-08-16 15:27

  • ★★1

    Den ser vanvittigt spændende ud. Det har dæleme være et godt år for semi-gyser/thrillers - "10 Cloverfield Lane" og "Green Room" er de to bedste film, jeg har set hidtil i år.

    "10 Cloverfield Lane" tog mig fuldstændig med storm. Jeg holdt mig bevidst væk fra alle trailere og anmeldelser - og er du gal, hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det!

    Goodman er fænomenal i den!

    HonoDelLoce31-08-16 15:33

  • ★★★0

    Hell yeah! Det er næsten ærgerligt, at Oscar-stemmerne har så dårlig korttidshukommelse, for var den udkommet tæt på nytår, kunne han snildt have nappet en bedste birolle-nominering!

    The Insider31-08-16 16:14

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen