HBO laver "Harry Potter"-tv-serie

Så kan du godt begynde at støve sorteringshatten af!

En ny serie, der udspiller sig i "Harry Potter"-universet, er på vej. Flere kilder fortæller The Hollywood Reporter, at WarnerMedia er begyndt at mødes med manuskriptforfattere for at at afsøge ideer, der kan hjælpe med at bringe troldmandsfranchisen til de små skærme.

Projektet er dog stadig i opstartsfasen, så der er endnu ikke tilknyttet hverken forfattere, skuespillere eller instruktører.

Læs også: Harry Potter skal redde Kinas biografer

Warner Bros. ejer sammen med seriens skaber, J.K. Rowling, rettighederne til franchisen, og "Harry Potter"-sagaen er uden tvivl en af de mest indbringende ejendomme hos selskabet.

Rowling har været noget i vælten de senere år grundet nogle holdninger og kommentarer, som er blevet betegnet som transfobiske. Flere af franchisens skuespillere har allerede taget afstand til forfatterens kommentarer, så det skal blive interessant at se, om Warner vil forsøge at distancere sig yderligere fra Rowling. 

"Harry Potter"-universet, som tager sit udspring i J.K. Rowlings syv populære bøger om den unge troldmand, er en milliardforretning der består af film, merchandise og forlystelsesparker og har en bred appel blandt både børn og voksne. Om universet kan klare sig i serieformat, må vi dog vente med at få svar på.

Franchisens næste kapitel er den kommende, tredje "Fantastic Beasts"-film, som danske Mads Mikkelsen bl.a. medvirker i.

Kommentarer

HBO laver "Harry Potter"-tv-serie

  • ★★★★★0

    Warner Bros. har sidenhen givet den samme afvisning af rygterne til alle nyhedsmedier, der har kontaktet dem angående historien:

    “There are no ‘Harry Potter’ series in development at the studio or on the streaming platform.”

    Kruse26-01-21 14:55

  • ★★★★★0

    Altså, jeg ville blive decideret chokeret, hvis der IKKE var en HP-serie i støbeskeen. Eller flere...

    The Insider26-01-21 15:12

  • ★★★★★1

    Altså, jeg ville blive decideret chokeret, hvis der IKKE var en HP-serie i støbeskeen. Eller flere...

    Hvad med Epson eller Brother ?

    Elwood26-01-21 16:41

  • ★★★★★0

    Hvad med Epson eller Brother ?

    Jeg tror desværre, at vi må vente længe på dem alle, fordi forfatterne er løbet tør for papir!

    The Insider26-01-21 16:51

  • 1

    Jeg tror desværre, at vi må vente længe på dem alle, fordi forfatterne er løbet tør for papir!

    Ba-dum tss

    jarlen26-01-21 18:28

  • 1

    Warner Bros. har sidenhen givet den samme afvisning af rygterne til alle nyhedsmedier, der har kontaktet dem angående historien:

    Det står også i den oprindelige kilde, men mon ikke de - som det er sædvane med den slags - er fulde af bæ?

    jarlen26-01-21 18:30

  • ★★★★★1

    Jeg tror desværre, at vi må vente længe på dem alle, fordi forfatterne er løbet tør for papir!

    I INK you're maybe right.

    Elwood26-01-21 20:44

  • ★★★★★★1

    Jeg tror desværre, at vi må vente længe på dem alle, fordi forfatterne er løbet tør for papir!

    Lad os håbe de har bidet, så

    Wayne26-01-21 23:42

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen