Halle Berry dropper trans-rolle efter protester

Den amerikanske skuespillerinde trækker sig fra unavngiven film efter reaktioner på Instagram.

Det skete med Scarlett Johansson i 2018 og nu også med Halle Berry: En Hollywood-stjerne melder fra til en filmproduktion, hvor vedkommende skulle spille en transperson. Berry annoncerede på et Twitter-opslag i dag, at hun efter overvejelse valgte at lytte til kritikken og springe fra rollen

Episoden sker, efter skuespillerinden fredag delte et interview med stylisten Christin Brown, hvor Halle Berry nævner rollen som en kvinde, der skifter køn til en mand. Da Berry benævnte personen som kvinde, opstod der anklager om misgendering. Altså hvor personen benævnes ved det forkerte køn. Det var nok til, at den tidligere Bond-babe trak stikket.

LGBTQ-aktivistgruppen GLAAD udtrykte begejstring over valget: "Vi er glade for, at Halle Berry bemærkede bekymringerne udtrykt af transpersoner og har lært af det. Andre indflydelsesrige personer bør gøre det samme," skrev de tidligere i dag på Twitter.

Reaktioner af lignende karakter er også sket herhjemme, da MIX Copenhagen i 2018 valgte at boykotte film, hvor ikke-transkønnede spiller transkønnede. Diskussionen i Danmark bliver ikke mindre kompliceret af, at der på dansk ved "køn" ikke skelnes mellem "sex" og "gender" som på engelsk.

Kommentarer

Halle Berry dropper trans-rolle efter protester

  • ★★★★2

    LGBTQ-aktivistgruppen GLAAD udtrykte begejstring over valget: "Vi er glade for, at vi igen fandt noget vi kunne blive krænkede over og navlepille rundt i. Der var også gået al for lang tid, hvor de farvede løb med al opmærksomheden".

    Trææææææt!

    Åkepool 9-07-20 22:30

  • ★★★★★★0

    LGBTQ-aktivistgruppen GLAAD udtrykte begejstring over valget: "Vi er glade for, at vi igen fandt noget vi kunne blive krænkede over og navlepille rundt i. Der var også gået al for lang tid, hvor de farvede løb med al opmærksomheden".

    Trææææææt!

    Du har en hidsig aften

    :-D

    Wayne 9-07-20 22:42

  • ★★★★★★2
    Trææææææt!

    Det er vel bare at gå lidt tidligt i seng.

    Zero Cool 9-07-20 22:44

  • ★★★★★★0

    Det er vel bare at gå lidt tidligt i seng.

    Det løb er vist kørt :-)

    Wayne 9-07-20 22:45

  • ★★★★★0

    Misgendering, nyt ord for mig. Tak?

    Lars! 9-07-20 22:58

  • ★★★★2

    Du har en hidsig aften

    :-D

    Bare lidt træt og ikke fysisk træt.

    Det er vel bare at gå lidt tidligt i seng.

    Ikke fysisk.

    Åkepool 9-07-20 23:16

  • ★★★★★★2
    Ikke fysisk.

    Tag lige nogle antidepressiver så.

    Zero Cool 9-07-20 23:18

  • ★★★★4

    Tag lige nogle antidepressiver så.

    Hvis folk holdt op med at være så skide sarte konstant, så behøver jeg det ikke ;)

    Minoriteter styrer verden nu. Man skal bare lige komme til at sige eller gøre noget som 4 mennesker (eller måske folk der ikke betegner sig som mennesker, men som en organisme) synes er forkert, så bliver der undskyldt til højre og venstre og rettet ind for fulde gardiner.

    De smadrer deres egen sag hurtigere end man kan stave til LBGT-QSJH@ZC, nå, det kunne jeg ikke stave til.

    Åkepool 9-07-20 23:25

  • ★★★★★★3

    Hvis folk holdt op med at være så skide sarte konstant, så behøver jeg det ikke ;)

    Man kan vel også argumentere for, at folk på "den anden side" er mindst ligeså sarte, når de ikke bare går videre med sit liv, når en minoritetsgruppe udtaler sig om noget de mener er et issue.

    Det er vel trods alt begrænset hvor mange af os småtykke, halvgamle mænd, som for det meste har vores på det tørre, kan udtale sig om hvordan det føles at være en del af en gruppering, som befinder sig i udkanten af samfundet.

    Zero Cool 9-07-20 23:34

  • ★★★★4

    Man kan vel også argumentere for, at folk på "den anden side" er mindst ligeså sarte, når de ikke bare går videre med sit liv, når en minoritetsgruppe udtaler sig om noget de mener er et issue.

    Det synes jeg nu ikke. Jeg synes det er helt vildt, at man snart ikke kan gøre noget rigtigt, for der er sgu altid en der kan føle sig stødt og det er jeg bare virkelig træt af.

    Det er vel trods alt begrænset hvor mange af os småtykke, halvgamle mænd, som for det meste har vores på det tørre, kan udtale sig om hvordan det føles at være en del af en gruppering, som befinder sig i udkanten af samfundet.

    Det er muligt at de befinder sig i udkanten af samfundet, men det berettiger dem sgu ikke til at slå ned på alt hvad andre gør. Halle Berry har i mine øjne intet gjort forkert. Hun er skuespiller og skal spille en rolle, hvilket jo er det skuespillere gør. Hun skal sguda ikke undskylde for en skid, men alle er jo så skide bange for de minoriteter, at de farer ud og siger undskyld for alt, bare for en sikkerheds skyld.

    Bevares, så er hun kommet til at sige kvinde hvor hun skulle have sagt mand eller omvendt, so what? Man kan da ikke rende rundt og have fuldstændig styr på alle de betegnelser, der kommer jo en ny hver uge.

    Folk skal stoppe med at tage ting så nært. Det har da helt sikkert også noget at gøre med at unge (yngre end mig) er så forbandet opmærksomhedskrævende.

    Men hey, det er bare min (og de fleste jeg omgåes') mening og jeg gider egentlig ikke debattere det videre, hvilket også er derfor jeg normalt ikke blander mig i diskussioner herinde, for det ender jo aldrig med at den ene part siger "Det har du fandme ret i, god pointe der".

    Du skal selvfølgelig bare svare som du vil, men jeg forbeholder mig retten til ikke at svare, for så ender det aldrig ;)

    Åkepool 9-07-20 23:51

  • ★★★★★★4

    Det synes jeg nu ikke. Jeg synes det er helt vildt, at man snart ikke kan gøre noget rigtigt, for der er sgu altid en der kan føle sig stødt og det er jeg bare virkelig træt af.

    Er det så et reelt problem, eller et imaginært? Som i, er der faktisk nogen der beder dig om at leve anderledes, eller er det blot en reaktion på noget du læser på internettet?

    Min personlige erfaring på området er, at verden ikke er så svær at navigere, som folk ofte gør det til i tråde som disse. Og i modsætning til de fleste herinde, kommer jeg i de miljøer hvor folk går hardcore op i den slags.

    Det er muligt at de befinder sig i udkanten af samfundet, men det berettiger dem sgu ikke til at slå ned på alt hvad andre gør.

    Men hvis man sidder med hænderne i skødet og accepterer alt hvad der kommer i ens retning, så er der jo intet der ændrer sig. Diskussionerne kan lidt skingre til tider, bestemt, men omvendt er det ikke voldsomt mange år siden, at homoseksuelle ægteskab blev lovlige og heller ikke specielt mange år siden, at homoseksualitet ikke længere blev betegnet som en sygdom.

    Så i lyset af at vi taler 2020, et tidspunkt hvor vi ifølge sci-fi film og bøger, burde være nået til et sted, hvor man accepterer at alle ikke er ens, at have flyvende biler, at have koloniseret (som minimum) vores solsystem, så kan man vel godt forstå, at folk bliver lidt utålmodige, når vi stadig har de samme diskussioner, som har stået på i årtier, bare med et moderat andet fortegn.

    Folk skal stoppe med at tage ting så nært.

    Du mener, ligesom folk som hidser sig op over en filmnyhed, som reelt ikke påvirker deres dagligdag? ;)

    Det har da helt sikkert også noget at gøre med at unge (yngre end mig) er så forbandet opmærksomhedskrævende.

    Det lyder som noget, som både dine og mine forældre og bedsteforældre og oldeforældre og tipoldeforældre kunne have sagt om generationerne før dem. :)

    men jeg forbeholder mig retten til ikke at svare, for så ender det aldrig

    Whatever floats your goat. :)

    Zero Cool10-07-20 00:26

  • ★★★★★★1

    Nå ja, før Davenport kommer og spørger om jeg er radikal, så er svaret: nej, jeg er ikke højreorienteret. :)

    Zero Cool10-07-20 00:07

  • ★★★★★★0

    Misgendering, nyt ord for mig. Tak?

    Når man kalder en transkønnet for det oprindelige køn. For det meste er det sikkert en uskyldig fejl, men nogen gør det også for at provokere eller for at misbillige transkønnede. 

    Guldager10-07-20 07:06

  • ★★★★★★3

    Man kan da ikke rende rundt og have fuldstændig styr på alle de betegnelser, der kommer jo en ny hver uge.

    Du mener mange nye betegnelser som mand og kvinde, som det her drejer sig om? 

    Diskussionen i Danmark bliver ikke mindre kompliceret af, at der på dansk ved "køn" ikke skelnes mellem "sex" og "gender" som på engelsk. 

    Man kan kalde det for biologisk og opfattet køn. Og ja, der er helt videnskabeligt forskel. Ydre kønsdele er ikke nødvendigvis definerende for ens køn - hjernens hormonsammensætning er utrolig kompleks. Epigenetikken kan også være med til at ændre på hjernens hormoner gennem forskellige påvirkninger. Desuden har det gennem hele historien og på tværs af kulturer været transkønnede og der er flere eksempler på tredje køn.

    Nu handlede det selvfølgelig om GLAAD og Halle Berrys respons. Der er så mange mennesker, der dagligt bliver udsat for diskrimination pga forældede og reaktionære opfattelser, så episoder som denne er nødvendige for at skabe en forandring - eller mere resultatet: lad nu bare transkønnede spillede transkønnede. Og den påvirker lige præcis ingen normale menneskers hverdag.

    Guldager10-07-20 07:19

  • ★★★★★★1

    Jeg synes det er fint, hvis en transkønnet spiller en transkønnet. 

    T. Nielsen10-07-20 08:34

  • ★★★★★★1

    Det minder mig om, at jeg kom til at snakke med mine piger i går, om at man kan ligne en dreng, have en tissemand og alligevel føle sig som en pige indeni og omvendt. Det fik dem til at sige, at man da så burde have toiletter til dem også og ikke kun til drenge og piger:) Det synes jeg egentlig var meget sødt.

    T. Nielsen10-07-20 08:38

  • ★★★★3

    Jeg synes det er fint, hvis en transkønnet spiller en transkønnet. 

    Det er da også rigtig fint, men ville det ikke også være fint hvis en anden spillede en transkønnet? Det er vel det skuespil går ud på, at spille noget man ikke er.

    Så det var også forkert at Dustin Hoffman spillede en autist, for det skulle have været en rigtig autist der spillede Rain Man?

    Det skal vel bare være den der er bedst (eller for filmselskaberne, mest bankable, hvilket de vel er i deres fulde ret til at gå op i) og hvis en gås eller en ko er bedst til det givne job, så er det fint, men man skal da ikke trække sig fra en rolle, bare fordi nogen mener at der kun er en slags mennesker der må spille den rolle?

    Åkepool10-07-20 09:24

  • ★★★★★★1

    Det er da også rigtig fint, men ville det ikke også være fint hvis en anden spillede en transkønnet? Det er vel det skuespil går ud på, at spille noget man ikke er.

    Så det var også forkert at Dustin Hoffman spillede en autist, for det skulle have været en rigtig autist der spillede Rain Man?

    Det skal vel bare være den der er bedst (eller for filmselskaberne, mest bankable, hvilket de vel er i deres fulde ret til at gå op i) og hvis en gås eller en ko er bedst til det givne job, så er det fint, men man skal da ikke trække sig fra en rolle, bare fordi nogen mener at der kun er en slags mennesker der må spille den rolle?

    Personligt kan jeg jo være ligeglad med hvem der spiller hvad. Men jeg er jo heller ikke transkønnet. Naturligvis skal det helst være en god og karismatisk skuespiller, hvis karakteren skal kunne sælges så man som publikum relaterer til personen, også selv om man bare er en gammel ciskønnet mandsling som mig:)

    T. Nielsen10-07-20 09:42

  • ★★★★★★3

    Så det var også forkert at Dustin Hoffman spillede en autist, for det skulle have været en rigtig autist der spillede Rain Man?

    Det skal vel bare være den der er bedst (eller for filmselskaberne, mest bankable, hvilket de vel er i deres fulde ret til at gå op i) og hvis en gås eller en ko er bedst til det givne job, så er det fint, men man skal da ikke trække sig fra en rolle, bare fordi nogen mener at der kun er en slags mennesker der må spille den rolle?

    Rollemodeller er altid en god ide, og jo flere rollemodeller transkønnede og for den sags skyld mennesker, der lever med handicap har, jo mere kan de være en del af befolkninge, og jo mere vil de blive accepteret af befolkning. Derfor er det absolut mest ideelt, hvis en transkønnet spiller en transkønnet og en autist spiller en autist. Det kan ikke altid lade sig gøre selvfølgelig.

    Men - der er ikke nogen, der har tvunget nogen til noget her. GLAAD kritiserer beslutningen, noget som interesseorganisationer altid har gjort, og blandt andet noget af det, som de skal gøre. Halle Barry valgte at lytte til dem og trak sig. Og ja - filmselskaberne bestemmer selv, hvem de hyrer. Interesseorganisationer bestemmer selv, hvad de kritiserer, og skuespillere bestemmer selv (med undtagelse af kontraktuelle forpligtelser) om de vil trække sig. 

    Du skriver også "må spille den rolle" - alle må gerne spille alle roller, men derfor er det ikke sikkert, de bør.

    Jeg kan desværre ikke finde artiklen, men læste om en sprogforsker, der konkluderede, at "din" og "min"* side mest af alt taler forbi hinanden. "Min" side taler ikke om, hvad man må, men om hvad man bør, mens "din" side gør det til et meget større spørgsmål om må og ytringsfrihed**.

    *Det er meget skarpt trukket op, og sådan er virkeligheden selvfølgelig ikke...det var bare lige lettere at forklare i forhold til eksemplet.

    **Jeg ved godt, at du ikke har snakket om ytringsfrihed, men den kommer ofte op i samme ombæring i sådanne episoder.

    Guldager10-07-20 12:43

  • ★★★★★★1

    Bruno, din radikaler.. Jeg kunne desværre ikke deltage, da jeg er ved at skifte art. (Gorn!) :D 

    davenport10-07-20 12:52

  • ★★★★5

    Men - der er ikke nogen, der har tvunget nogen til noget her.

    og skuespillere bestemmer selv (med undtagelse af kontraktuelle forpligtelser) om de vil trække sig. 

    Det er en meget fin tanke, men det er jo bare ikke virkeligheden, som jeg ser det.

    Skuespillerne er jo "tvunget" til at melde fra, for ellers ryger de ind i et uvejr uden lige. Du kan godt kalde det frivilligt, men så kalder jeg det frivillig tvang.

    Med det samme disse interesseorganisationer åbner munden, så retter alle ind, af ren frygt for karriere og hvad ved jeg.

    "Min" side taler ikke om, hvad man må, men om hvad man bør, mens "din" side gør det til et meget større spørgsmål om må og ytringsfrihed**.

    Jeg er altså ikke på nogen "side". Jeg er bare træt af, at så mange nærmest leder efter noget de kan blive fornærmede/krænket over. Hvis der er en transseksuel der kan spille en rolle bedre end en en anden, jamen så er det fint. Det skal bare ikke ske fordi vedkommende er transseksuel, ligesom Halle Berry, Scarlett Johansson og andre, ikke skal presses til at hoppe fra et projekt.

    Et eksempel fra det virkelige liv tæt på mig, angående at man er bange for at træde forkert:

    På en venindes gamle arbejde, som er i hjemmeplejen, der arbejder der en mand der går klædt som en kvinde. Det der i gamle dage hed en transvistit. Jeg beklager hvis det hedder noget andet nu, for jeg kan ikke lige finde ud af alle de forskellige benævnelser.

    Lad os bare kalde ham Thomas. Thomas møder hver dag på job som kvinde og hedder her Karin (eksempel). Det er der som udgangspunkt intet galt i, men i hjemmeplejen er der et klart kodeks vedrørende beklædning, parfume m.m. regler der SKAL overholdes af hensyn til de borgere der bliver besøgt rigtig mange af hver dag/aften.

    Problemet er, at "Karin" møder op, klædt på som skulle han/hun til ungdomsfest eller er på vej i Istedgade, altså i meget udfordrende tøj, superkort nederdel, masser af smykker og lignende. Han/hun er smurt ind i parfume, så man ikke kan holde ud at stå i hans/hendes nærhed, altså møder "Karin" hver dag på arbejde, totalt ureglementeret påklædt og med alt for meget parfume.

    Alle andre bliver tiltalt for bare at have for store øreringe på eller hvis de er for nedrindet, men "Karin" får INTET at vide, selvom flere har nævnt det for en leder. For ledelsen ved jo godt, at hvis de nævner det, så er der risiko for at "Karin" starter en ballade.

    Så af ren frygt, får han/hun lov til at te sig som det passer ham/hende.

    Jeg synes bare, at frygten for at træde forkert har taget overhånd.

    Det var en al for lang smøre, men jeg håber der er hovede og hale i det :) 

    Åkepool10-07-20 14:41

  • ★★★★★★2

    Af en der ikke vil diskutere det, diskuterer du det da ret aktivt, Åkepool. :)

    Zero Cool10-07-20 17:26

  • ★★★★★★1

    Til gengæld er det da argumenter hentet fra virkeligheden Åkepool bruger og ikke argumenter ukritisk tilrettet, hvor gode de end lyder, til at passe de mest højtråbende.

    T. Nielsen10-07-20 17:36

  • ★★★★★★3

    ... og ikke argumenter ukritisk tilrettet, hvor gode de end lyder, til at passe de mest højtråbende.

    Er der da nogen i tråden der bruger det?

    Zero Cool10-07-20 17:42

  • ★★★★★★0

    Er der da nogen i tråden der bruger det?

    Ja dig f.eks;) Det var blot en generalisering om både øst og vest eller “min” og “din” mening:) 

    T. Nielsen10-07-20 17:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen